Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering

Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering Lennart Björneborn Danmarks Biblioteksskole [email_address] KAF-kursus 24-27.3.2009

indhold
’ affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder
Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’
biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’
på tværs af menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer
pervasive computing / IT-i-alt
bruger-til-bruger-formidling
Bibliotek 2.0-udfordringer

mennesker udnytter ’affordances’
menneskets udvikling præget af at vi udforsker, udnytter, udvider ’affordances’/ brugspotentialer / handlemuligheder i vores omgivelser
fx når vi udvikler (og videre-udvikler) nye redskaber
Stanley Kubrick (1968). "2001: A Space Odyssey"

affordance-teori (1)
’ Ecological Psychology’
Gibson (1977). The theory of affordances.
Gibson (1979). The Ecological Approach to Visual Perception
affordances = ‘action possibilities’
afford = ’provide’, ’enable’
fokus på samspil mellem aktør og miljø
” [An affordance] refers to both the environment and the animal [and] implies the complementarity of the animal and the environment” (Gibson 1979)

affordance = relation mellem aktør og ting i omgivelser
handlingsmæssige potentialer er afhængige af evnerne hos handlende individ
ting affordance handling aktør

affordance-teori (2)
’ human-computer interaction’ / ’usability’ / ’interaction design’
Norman (1998). The Design of Everyday Things .
Norman (1999). Affordance, conventions, and design.
affordance = ” actionable properties between the world and an actor”
” affordances specify the range of possible activities ” (Norman 1999)

‘ affordance gap’ = forskel mellem brugeres ‘ perceived affordances ’ og designeres ‘ intended affordances ’
brugere kan fx opfatte ‘ unintended affordances’
Sadler & Given (2007). Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior

unintended affordances + remix :-)

’ affordances 2.0’ :-)
” 2.0” = udvidede affordances for hvordan brugere kan interagere med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

Holmberg et al. (forthcoming). What is Library 2.0?
“ Library 2.0 is a change in interaction between users and libraries in a new culture of participation catalysed by social web technologies.“

Darlene Fichter: http://library2.usask.ca/~fichter/blog_on_the_side/2006/04/web-2.html http://www.hetemeel.com/einsteinform.php

Bibliotek 2.0
’ det brugerinvolverende bibliotek’
” 2.0” = holdning til at ville inddrage brugernes viden og kompetencer
nytænker brugerinvolvering i fysiske og digitale biblioteksrum
nye typer adfærdsspor, bruger-til-bruger-formidling og social navigation
inkl. brug af Web 2.0-medier : blogs, RSS, wikis, tagging, folksonomier, sociale netværkssteder, mm.

http://denhemmeligeloge.dk

www.roskildemusikbib.dk

www.myspace.com/infogladis

www.libsuccess.org

booklovers.pbwiki.com

litteratursiden.dk

minabibliotek.se

biblioteket = samlet ’brugergrænseflade’
‘ grænseflade’ = alle kontaktflader mellem bruger og info.rum = alle ‘affordances’/brugspotentialer
brugeren = central aktør og ressource (Bibliotek 2.0)
brugeren interagerer med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer
formidlingsveje mellem ressourcer hum  hum / hum  fys / fys  dig / …
helhedstænkning for formidling: ’hum’ + ’fys’ + ’dig’ supplerer hinanden
(Björneborn 2008)

pointe:
ved at tænke ’samlet brugergrænseflade’ må man tænke sammenhæng + brugervenlighed + brugspotentialer på tværs af alle kontaktflader mellem brugere og info.ressourcer (og ikke kun i den digitale grænseflade :-)
brugergrænseflade

samlet brugergrænseflade : KKB: læser-til-læser-anbefalinger brugergrænseflade

Foto: Jannik Mulvad. ÅKB brugergrænseflade :-) Børnebiblioteket som eksperimentarium, Hjørring

styrke ved fysisk bibliotek
kun i det fysiske bibliotek kan brugere komme i direkte nærkontakt med både menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer
ansigt-til-ansigt + håndgribeligt + skærm-adgang
brugernes kropslighed, motorik og sanseapparat
vigtig for samspillet mellem info.rum og brugeradfærd
brugernes spatiale sans og taktile sans
til at finde materialer + relevansvurdere materialer
digitalt bibliotek supplerer fysisk bibliotek – og vice versa :-)

på tværs af formidlingsrum
sociale formidlingsrum
menneske  menneske
fysiske formidlingsrum
menneske  fysisk rum
digitale formidlingsrum
menneske  digitalt rum
+ overlappende rum
soc. + fys. + dig.
jf. Ludvigsen (2006): ”Physical, Co-located, Social Computing”
hum. fys. dig. soc. fys. dig. © Björneborn

iFloor – Projekt Forvandlingsrum / Transformation Lab , ÅKB, Århus jf. Ludvigsen (2006). Designing for Social Interaction : Physical, Co-located Social Computing. socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum

projekt ’Forvandlingsrum’
Århus Hovedbibliotek
hvorfor blive ved med at have fysiske biblioteker?
nye formidlingsformer i det fysiske bibliotek
projekt ’Forvandlingsrum’ = ’Transformation Lab’
se YouTube: www.aakb.dk / forvandlingsrum
brug af ’pervasive computing’ – IT-i-alt
sammen med InteractiveSpaces , IT-byen Katrinebjerg, Århus Univ.
www.interactivespaces.net
bl.a. iFloor

’ IT-i-alt’ / ’pervasive computing’
’ pervasive computing’ / ’ubiquitous computing’
’ pervasive’ = ’gennemtrængende’
’ ubiquitous’ = ’allestedsnærværende’
’ IT-i-alt’ / ’everyware’
digitale funktioner indlejret i fysiske rum
’ augmented reality’ + ’mixed reality’
reaktion mod ’virtual reality’
’ virtual reality’ = fysisk verden simuleret i digitale rum
fx ’Second Life’

socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum RFID chips = Radio Frequency ID ’ BibPhone’, Silkeborg Bibliotek

RFID
’ Radio Frequency ID’
” Smart Browsing at the shelf”
bridging physical and digital info.spaces
’ Hybrary – the Library of the future’
International School of New Media, University of Lübeck
www.isnm.de/content/mcluhan/research.html

2D barcode = physical hyperlink da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Biblioteksskole semapedia.org/community/learnmore

- hvad kan du og rummet sammen ? rummets ’affordances’ / brugspotentialer

affordances for serendipitet
uhindret adgang
diversitet
eksponering
kontrast
markører
uperfekte sprækker
krydskontakter
’ multi-reachability’
’ explorability ’
’ stopability ’
…

“ moving through an information space and exploiting the activities and orientations of others in that space” (Dourish 2003) affordances for social navigation

social navigation
information om hvad andre brugere gør – eller har gjort – guider vores vejvalg gennem info.rum
vores info.adfærd påvirkes af andres info.adfærd
hvor er andre? hvad laver de?
hvor har andre været? hvad har de lavet?
social navigation = bruger-til-bruger-formidling

direkte bruger-til-bruger-formidling
= direkte social navigation og kommunikation
via fysiske informationsrum
ansigt-til-ansigt
via digitale informationsrum
fx chat, email, sms, SecondLife
indirekte bruger-til-bruger-formidling
= indirekte social navigation og kommunikation: efterladte adfærdsspor
intentionelle eller ikke-intentionelle adfærdsspor
via fysiske informationsrum
fx nyafleverede bøger, smileys, andre brugeres placering
via digitale informationsrum
fx links, tags, rating, kommentarer, andre brugeres placering
© Björneborn

librarything.com

space  place
“ social navigation relies on the way that people occupy and transform spaces , leaving their marks upon them – turning a “ space ” into a “ place ” …” (Dieberger et al. 2000, baseret på Harrison & Dourish 1996)
space place personal traces social navigation Harrison & Dourish (1996). Re-place-ing space: the roles of space and place in collaborative systems. http://www.ics.uci.edu/~jpd/publications/place-paper.html Figur: LB

Jensen, Jens F. (1997). ‘Interaktivitet’ - på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur , 26: 40-55. Jensen (1997) efter Bordewijk og Kaams fire kommunikationsmønstre ’ Bibliotek 1.0’ ’ Bibliotek 2.0’ [adfærdsspor] space  place?

brugeres informationsadfærd
konvergent info.adfærd
’ venstre hjernehalvdel’
målrettet, rationel, fokuseret ’zoome ind’
fx boolesk søgning: ’known item’
bevidste, eksplicitte informationsbehov
problemer, ’work tasks’
’ information recovery ’
divergent info.adfærd
’ højre hjernehalvdel’
eksplorativ, intuitiv, impulsiv ’zoome ud’
fx græsning, serendipitet
underbevidste, implicitte, mudrede informationsbehov
interesser, nysgerrighed, fornøjelse
’ information discovery ’ (Garfield)
komplementære ’ Bibliotek 1.0’ : traditionelt fokus på konvergent adfærd + ’konvergente’ info.systemer idealtype-model ’ Bibliotek 2.0’ : komplementært fokus på divergent adfærd + ’divergente’ info.systemer

‘ Revenge of the Right Brain’ . Wired , feb. 2005

brugerens ‘interessesfære’ (‘interest space’) ligner ‘ isbjerg ’
lille ‘top’ bevidste info.behov/interesser ( A )  konvergent adfærd
stor ‘bund’ ubevidste info.behov/interesser ( B-D )  divergent adfærd
kan trigges når vi bevæger os gennem info.rum (bibliotek, web, by, …)
( Björneborn 2008) vores perifere syn trigger os - svært at efterligne på PC

k omplementær adfærds-’puls’
samspil mellem konvergent og divergent info.adfærd
adfærds-’puls’
konvergent  divergent 
divergent  konvergent 
konvergent  konvergent 
divergent  divergent 
brugere kan ændre retning og adfærd alt efter hvordan info.behov og interesser udvikles/trigges af brugspotentialer undervejs gennem info.rum
jf. Spink: multi-tasking + task switching
jf. Bates: berrypicking

berrypicking (Bates 1989)
” bit-at-a-time” retrieval : browsing + directed searching
” real life queries change and evolve during the course of searching”

nye potentialer for biblioteker?
revitalisere biblioteker?
undgå ’library bypass’?
få fat i ’ikke-brugerne’?
største udfordringer?
for sent? bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, …)
brugerinvolvering = ønskelig?
kvalitetskontrol?
tillid til brugerne?
hvordan opnås ’kritisk masse’?
hvordan motiveres brugerne?
’ barriers of participation’?
’ privacy’-aspekter
brugerne forventer ’top-down’?
nye ’Bibliotekar 2.0’-roller?
…

’ det involverende bibliotek’ / ’det generøse bibliotek’
synliggøre brugernes og personalets kompetencer/interesser
personale og brugere kan lære noget af hinanden
udfordrer traditionelle bibliotekarroller
’ det personlige bibliotek’ ’ noget for noget’ 2.0 :-)
hvis brugerne skal bidrage – skal personalet også bidrage :-)
skabe større tilknytningsforhold, loyalitet og ejerskabsfølelse
lokalsamfundets platform for videndeling og samarbejde

www.genbib.dk/poesibog bibliotek 2.0 = personligt personale?

www.genbib.dk/poesibog

’ barriers of participation’
hvad afholder brugere (og personale) fra at deltage?
uklart hvorfor ønskeligt eller gavnligt
for lidt tid/energi
information overload
manglende ejerskabsfølelse: ’what’s in it for me?’
giver ingen merværdi ift andre tilbud
bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, Facebook, …)
mangler ’kritisk masse’: for få andre deltagere
ingen feedback / reward
for uoverskueligt
for kedeligt
for bruger-uvenligt: for teknisk for svært at bruge
frygter overvågning, kontrol, misbrug af personlige data
for lidt anonymitet og ’privacy’
ønsker/forventer ’top-down’ kvalitetskontrol (fx biblioteker)
… ??

hvordan overvindes barrierer?
baseret på Nielsen (2006). Participation inequality. http:// www.useit.com / alertbox / participation_inequality.html
gør det nemmere at bidrage
fx ved at klikke på rating-stjerner i.st.f. at skrive anmeldelser
gør deltagelse til en sidegevinst
fx brugerdata som i Amazon ”folk der købte X købte også …"
gør det nemt at redigere – nemmere end at skabe
fx tilføje i eksisterende skabeloner i.st.f. at skabe fra scratch
giv belønninger – men ikke over-belønninger
fx særbehandling (prisnedslag, ’alerts’,’guldstjerner’, lang lånetid (:-)
men ikke for meget: kan stimulere folk til at dominere systemet
understøt kvalitetsbidragydere
’ reputation ranking’: fremhæve gode bidragydere
andre forslag?

opsummering
’ affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder
Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’
biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’
på tværs af menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer
pervasive computing / IT-i-alt

ekstra

interaktion = kommunikation + samarbejde
Wiberg (2005). Det framväxande interaktionssamhället.
samfund hvor interaktion snarere end information er i fokus
IT = interaktions-teknologi
mobil net pc

fra PIM til ’WIM’ og derimellem
redskaber til Information Management (IM)
Person Group Organization Society World P G O S W ’ OIM’ fx: CERN intranet ’ WIM’ fx: WWW ’ SIM’ fx: bibliotek.dk PIM fx: Bush ’Memex’ GIM fx: fællesmail © Björneborn WWW: P IM /G IM  O IM  W IM  L IM /S IM L Localization ’ LIM’ fx: wiki for byen Davis, Calif.

designer formidlingsrum med brugeren i centrum
designer sociale/ fysiske/ digitale rum + rammer = platforme for formidling/ deling af viden/ kultur – også mellem brugere
designer platforme for videndeling på tværs af tid og rum og på tværs af alle niveauer i PIM-WIM-modellen
designer formidlingsrum der hjælper brugere at udforske + udnytte + udvide muligheder for at finde og dele viden og kultur
formidlingsrum som platforme for videndeling og samarbejde © Björneborn

Widén-Wulff et al. (forthcoming). Library 2.0 : a new participatory context. Encyclopedia of Multimedia Technology and Networking

fra transaktioner til relationer
” Danske biblioteker er verdensmestre i ’transaktioner’ – men udfordringen er at skabe flere ’relationer’ ”
Jens Thorhauge, Nyt fra Bibliotek og Medier , nr. 3, 2008 www.bs.dk /publikationer/ nfn /2008/3/html/chapter10.htm

vi er sociale dyr
” use of social navigation techniques allows us to capitalise upon the social nature of the everyday world” (Dourish 2003)
” people attract people” (Svensson et al. 2005)
Flickr: Roskilde festival

conceptual framework of social interaction increasing social attention + engagement [shared presence in space] (Ludvigsen 2006) [influenced by shared focus and shared presence] [shared goal = CSCW ideal]

regler for social interaktion ” prescribed frame of conduct” [fx. hvordan bør man være klædt til en koncert?] ” specific manifestation of occasion” [fx hvor højt kan man snakke til koncerten?] ” face-to-face engagement [fx hvem falder man i snak med til koncerten?] (Ludvigsen 2006) Erving Goffman (1963) ‘ Behaviour in Public Places – Notes on the Social Organisation of Gatherings’ = ’mikrosociologi’

disturbing library ’occasion’
iFloor = platform for social, physical, playful interaction = new ’situation’ disturbing normal library ’occasion’ = new affordances for library as social place
“ if only a single user broke the boundary between observing and exploring, others would soon follow”

library ’occasion’
‘ occasion’ (Goffman) = dominating rules
library = ”micro version of industrialized service society”
” almost fully automated activity” (Ludvigsen 2006)
” very serious places for single users”
“ walking in separate bubbles” – without contact to other users
task-oriented activity
actively seeking and finding
silence
“ groups are silenced and conversations are strictly minimised”

“ The three princes of Serendip ”
persisk eventyr
Serendip = Sri Lanka
prinserne opdagede hele tiden nye ting langs vejen, der var mere spændende end det de rejste efter
serendipity
engelsk ord 1754
“ the art of making an unsought finding” (Van Andel 1994)

Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering

by Lennart Björneborn on Apr 09, 2009

Accessibility

Categories

Tags

Upload Details

Usage Rights

2 Embeds 8

Statistics

Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering — Presentation Transcript

http://www.slideshare.net	4
http://eskilstrup.skoleblogs.dk	4