Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering

Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering Lennart Björneborn Danmarks Biblioteksskole [email_address] KAF-kursus 24-27.3.2009

indhold

’ affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder

Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’

biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’

på tværs af menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

pervasive computing / IT-i-alt

bruger-til-bruger-formidling

Bibliotek 2.0-udfordringer

mennesker udnytter ’affordances’

menneskets udvikling præget af at vi udforsker, udnytter, udvider ’affordances’/ brugspotentialer / handlemuligheder i vores omgivelser

fx når vi udvikler (og videre-udvikler) nye redskaber

Stanley Kubrick (1968). "2001: A Space Odyssey"

affordance-teori (1)

’ Ecological Psychology’

Gibson (1977). The theory of affordances.

Gibson (1979). The Ecological Approach to Visual Perception

affordances = ‘action possibilities’

afford = ’provide’, ’enable’

fokus på samspil mellem aktør og miljø

” [An affordance] refers to both the environment and the animal [and] implies the complementarity of the animal and the environment” (Gibson 1979)

affordance = relation mellem aktør og ting i omgivelser

handlingsmæssige potentialer er afhængige af evnerne hos handlende individ

ting affordance handling aktør

affordance-teori (2)

’ human-computer interaction’ / ’usability’ / ’interaction design’

Norman (1998). The Design of Everyday Things .

Norman (1999). Affordance, conventions, and design.

affordance = ” actionable properties between the world and an actor”

” affordances specify the range of possible activities ” (Norman 1999)

‘ affordance gap’ = forskel mellem brugeres ‘ perceived affordances ’ og designeres ‘ intended affordances ’

brugere kan fx opfatte ‘ unintended affordances’

Sadler & Given (2007). Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior

unintended affordances + remix :-)

’ affordances 2.0’ :-)

” 2.0” = udvidede affordances for hvordan brugere kan interagere med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

Holmberg et al. (forthcoming). What is Library 2.0?

“ Library 2.0 is a change in interaction between users and libraries in a new culture of participation catalysed by social web technologies.“

Darlene Fichter: http://library2.usask.ca/~fichter/blog_on_the_side/2006/04/web-2.html http://www.hetemeel.com/einsteinform.php

Bibliotek 2.0

’ det brugerinvolverende bibliotek’

” 2.0” = holdning til at ville inddrage brugernes viden og kompetencer

nytænker brugerinvolvering i fysiske og digitale biblioteksrum

nye typer adfærdsspor, bruger-til-bruger-formidling og social navigation

inkl. brug af Web 2.0-medier : blogs, RSS, wikis, tagging, folksonomier, sociale netværkssteder, mm.

http://denhemmeligeloge.dk

www.roskildemusikbib.dk

www.myspace.com/infogladis

www.libsuccess.org

booklovers.pbwiki.com

litteratursiden.dk

minabibliotek.se

biblioteket = samlet ’brugergrænseflade’

‘ grænseflade’ = alle kontaktflader mellem bruger og info.rum = alle ‘affordances’/brugspotentialer

brugeren = central aktør og ressource (Bibliotek 2.0)

brugeren interagerer med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

formidlingsveje mellem ressourcer hum  hum / hum  fys / fys  dig / …

helhedstænkning for formidling: ’hum’ + ’fys’ + ’dig’ supplerer hinanden

(Björneborn 2008)

pointe:

ved at tænke ’samlet brugergrænseflade’ må man tænke sammenhæng + brugervenlighed + brugspotentialer på tværs af alle kontaktflader mellem brugere og info.ressourcer (og ikke kun i den digitale grænseflade :-)

brugergrænseflade

samlet brugergrænseflade : KKB: læser-til-læser-anbefalinger brugergrænseflade

Foto: Jannik Mulvad. ÅKB brugergrænseflade :-) Børnebiblioteket som eksperimentarium, Hjørring

styrke ved fysisk bibliotek

kun i det fysiske bibliotek kan brugere komme i direkte nærkontakt med både menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer

ansigt-til-ansigt + håndgribeligt + skærm-adgang

brugernes kropslighed, motorik og sanseapparat

vigtig for samspillet mellem info.rum og brugeradfærd

brugernes spatiale sans og taktile sans

til at finde materialer + relevansvurdere materialer

digitalt bibliotek supplerer fysisk bibliotek – og vice versa :-)

på tværs af formidlingsrum

sociale formidlingsrum

menneske  menneske

fysiske formidlingsrum

menneske  fysisk rum

digitale formidlingsrum

menneske  digitalt rum

+ overlappende rum

soc. + fys. + dig.

jf. Ludvigsen (2006): ”Physical, Co-located, Social Computing”

hum. fys. dig. soc. fys. dig. © Björneborn

iFloor – Projekt Forvandlingsrum / Transformation Lab , ÅKB, Århus jf. Ludvigsen (2006). Designing for Social Interaction : Physical, Co-located Social Computing. socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum

projekt ’Forvandlingsrum’

Århus Hovedbibliotek

hvorfor blive ved med at have fysiske biblioteker?

nye formidlingsformer i det fysiske bibliotek

projekt ’Forvandlingsrum’ = ’Transformation Lab’

se YouTube: www.aakb.dk / forvandlingsrum

brug af ’pervasive computing’ – IT-i-alt

sammen med InteractiveSpaces , IT-byen Katrinebjerg, Århus Univ.

www.interactivespaces.net

bl.a. iFloor

’ IT-i-alt’ / ’pervasive computing’

’ pervasive computing’ / ’ubiquitous computing’

’ pervasive’ = ’gennemtrængende’

’ ubiquitous’ = ’allestedsnærværende’

’ IT-i-alt’ / ’everyware’

digitale funktioner indlejret i fysiske rum

’ augmented reality’ + ’mixed reality’

reaktion mod ’virtual reality’

’ virtual reality’ = fysisk verden simuleret i digitale rum

fx ’Second Life’

socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum RFID chips = Radio Frequency ID ’ BibPhone’, Silkeborg Bibliotek

RFID

’ Radio Frequency ID’

” Smart Browsing at the shelf”

bridging physical and digital info.spaces

’ Hybrary – the Library of the future’

International School of New Media, University of Lübeck

www.isnm.de/content/mcluhan/research.html

2D barcode = physical hyperlink da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Biblioteksskole semapedia.org/community/learnmore

- hvad kan du og rummet sammen ? rummets ’affordances’ / brugspotentialer

affordances for serendipitet

uhindret adgang

diversitet

eksponering

kontrast

markører

uperfekte sprækker

krydskontakter

’ multi-reachability’

’ explorability ’

’ stopability ’

…

“ moving through an information space and exploiting the activities and orientations of others in that space” (Dourish 2003) affordances for social navigation

social navigation

information om hvad andre brugere gør – eller har gjort – guider vores vejvalg gennem info.rum

vores info.adfærd påvirkes af andres info.adfærd

hvor er andre? hvad laver de?

hvor har andre været? hvad har de lavet?

social navigation = bruger-til-bruger-formidling

direkte bruger-til-bruger-formidling

= direkte social navigation og kommunikation

via fysiske informationsrum

ansigt-til-ansigt

via digitale informationsrum

fx chat, email, sms, SecondLife

indirekte bruger-til-bruger-formidling

= indirekte social navigation og kommunikation: efterladte adfærdsspor

intentionelle eller ikke-intentionelle adfærdsspor

via fysiske informationsrum

fx nyafleverede bøger, smileys, andre brugeres placering

via digitale informationsrum

fx links, tags, rating, kommentarer, andre brugeres placering

librarything.com

space  place

“ social navigation relies on the way that people occupy and transform spaces , leaving their marks upon them – turning a “ space ” into a “ place ” …” (Dieberger et al. 2000, baseret på Harrison & Dourish 1996)

space place personal traces social navigation Harrison & Dourish (1996). Re-place-ing space: the roles of space and place in collaborative systems. http://www.ics.uci.edu/~jpd/publications/place-paper.html Figur: LB

Jensen, Jens F. (1997). ‘Interaktivitet’ - på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur , 26: 40-55. Jensen (1997) efter Bordewijk og Kaams fire kommunikationsmønstre ’ Bibliotek 1.0’ ’ Bibliotek 2.0’ [adfærdsspor] space  place?

brugeres informationsadfærd

konvergent info.adfærd

’ venstre hjernehalvdel’

målrettet, rationel, fokuseret ’zoome ind’

fx boolesk søgning: ’known item’

bevidste, eksplicitte informationsbehov

problemer, ’work tasks’

’ information recovery ’

divergent info.adfærd

’ højre hjernehalvdel’

eksplorativ, intuitiv, impulsiv ’zoome ud’

fx græsning, serendipitet

underbevidste, implicitte, mudrede informationsbehov

interesser, nysgerrighed, fornøjelse

’ information discovery ’ (Garfield)

komplementære ’ Bibliotek 1.0’ : traditionelt fokus på konvergent adfærd + ’konvergente’ info.systemer idealtype-model ’ Bibliotek 2.0’ : komplementært fokus på divergent adfærd + ’divergente’ info.systemer

‘ Revenge of the Right Brain’ . Wired , feb. 2005

brugerens ‘interessesfære’ (‘interest space’) ligner ‘ isbjerg ’

lille ‘top’ bevidste info.behov/interesser ( A )  konvergent adfærd

stor ‘bund’ ubevidste info.behov/interesser ( B-D )  divergent adfærd

kan trigges når vi bevæger os gennem info.rum (bibliotek, web, by, …)

( Björneborn 2008) vores perifere syn trigger os - svært at efterligne på PC

k omplementær adfærds-’puls’

samspil mellem konvergent og divergent info.adfærd

adfærds-’puls’

konvergent  divergent 

divergent  konvergent 

konvergent  konvergent 

divergent  divergent 

brugere kan ændre retning og adfærd alt efter hvordan info.behov og interesser udvikles/trigges af brugspotentialer undervejs gennem info.rum

jf. Spink: multi-tasking + task switching

jf. Bates: berrypicking

berrypicking (Bates 1989)

” bit-at-a-time” retrieval : browsing + directed searching

” real life queries change and evolve during the course of searching”

nye potentialer for biblioteker?

revitalisere biblioteker?

undgå ’library bypass’?

få fat i ’ikke-brugerne’?

største udfordringer?

for sent? bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, …)

brugerinvolvering = ønskelig?

kvalitetskontrol?

tillid til brugerne?

hvordan opnås ’kritisk masse’?

hvordan motiveres brugerne?

’ barriers of participation’?

’ privacy’-aspekter

brugerne forventer ’top-down’?

nye ’Bibliotekar 2.0’-roller?

…

’ det involverende bibliotek’ / ’det generøse bibliotek’

synliggøre brugernes og personalets kompetencer/interesser

personale og brugere kan lære noget af hinanden

udfordrer traditionelle bibliotekarroller

’ det personlige bibliotek’ ’ noget for noget’ 2.0 :-)

hvis brugerne skal bidrage – skal personalet også bidrage :-)

skabe større tilknytningsforhold, loyalitet og ejerskabsfølelse

lokalsamfundets platform for videndeling og samarbejde

www.genbib.dk/poesibog bibliotek 2.0 = personligt personale?

www.genbib.dk/poesibog

’ barriers of participation’

hvad afholder brugere (og personale) fra at deltage?

uklart hvorfor ønskeligt eller gavnligt

for lidt tid/energi

information overload

manglende ejerskabsfølelse: ’what’s in it for me?’

giver ingen merværdi ift andre tilbud

bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, Facebook, …)

mangler ’kritisk masse’: for få andre deltagere

ingen feedback / reward

for uoverskueligt

for kedeligt

for bruger-uvenligt: for teknisk for svært at bruge

frygter overvågning, kontrol, misbrug af personlige data

for lidt anonymitet og ’privacy’

ønsker/forventer ’top-down’ kvalitetskontrol (fx biblioteker)

… ??

hvordan overvindes barrierer?

baseret på Nielsen (2006). Participation inequality. http:// www.useit.com / alertbox / participation_inequality.html

gør det nemmere at bidrage

fx ved at klikke på rating-stjerner i.st.f. at skrive anmeldelser

gør deltagelse til en sidegevinst

fx brugerdata som i Amazon ”folk der købte X købte også …"

gør det nemt at redigere – nemmere end at skabe

fx tilføje i eksisterende skabeloner i.st.f. at skabe fra scratch

giv belønninger – men ikke over-belønninger

fx særbehandling (prisnedslag, ’alerts’,’guldstjerner’, lang lånetid (:-)

men ikke for meget: kan stimulere folk til at dominere systemet

understøt kvalitetsbidragydere

’ reputation ranking’: fremhæve gode bidragydere

andre forslag?

opsummering

’ affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder

Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’

biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’

på tværs af menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

pervasive computing / IT-i-alt

ekstra

interaktion = kommunikation + samarbejde

Wiberg (2005). Det framväxande interaktionssamhället.

samfund hvor interaktion snarere end information er i fokus

IT = interaktions-teknologi

mobil net pc

fra PIM til ’WIM’ og derimellem

redskaber til Information Management (IM)

Person Group Organization Society World P G O S W ’ OIM’ fx: CERN intranet ’ WIM’ fx: WWW ’ SIM’ fx: bibliotek.dk PIM fx: Bush ’Memex’ GIM fx: fællesmail © Björneborn WWW: P IM /G IM  O IM  W IM  L IM /S IM L Localization ’ LIM’ fx: wiki for byen Davis, Calif.

designer formidlingsrum med brugeren i centrum

designer sociale/ fysiske/ digitale rum + rammer = platforme for formidling/ deling af viden/ kultur – også mellem brugere

designer platforme for videndeling på tværs af tid og rum og på tværs af alle niveauer i PIM-WIM-modellen

designer formidlingsrum der hjælper brugere at udforske + udnytte + udvide muligheder for at finde og dele viden og kultur

Widén-Wulff et al. (forthcoming). Library 2.0 : a new participatory context. Encyclopedia of Multimedia Technology and Networking

fra transaktioner til relationer

” Danske biblioteker er verdensmestre i ’transaktioner’ – men udfordringen er at skabe flere ’relationer’ ”

Jens Thorhauge, Nyt fra Bibliotek og Medier , nr. 3, 2008 www.bs.dk /publikationer/ nfn /2008/3/html/chapter10.htm

vi er sociale dyr

” use of social navigation techniques allows us to capitalise upon the social nature of the everyday world” (Dourish 2003)

” people attract people” (Svensson et al. 2005)

Flickr: Roskilde festival

conceptual framework of social interaction increasing social attention + engagement [shared presence in space] (Ludvigsen 2006) [influenced by shared focus and shared presence] [shared goal = CSCW ideal]

regler for social interaktion ” prescribed frame of conduct” [fx. hvordan bør man være klædt til en koncert?] ” specific manifestation of occasion” [fx hvor højt kan man snakke til koncerten?] ” face-to-face engagement [fx hvem falder man i snak med til koncerten?] (Ludvigsen 2006) Erving Goffman (1963) ‘ Behaviour in Public Places – Notes on the Social Organisation of Gatherings’ = ’mikrosociologi’

disturbing library ’occasion’

iFloor = platform for social, physical, playful interaction = new ’situation’ disturbing normal library ’occasion’ = new affordances for library as social place