Styring, ledelse og motivation
i den offentlige sektor
Produktivitetskommissionens anbefalinger til
effektivisering af den...
Hovedtemaer i anbefalingerne
 Fokus på resultater for borgerne
 Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning
 Tydelig...
Hovedbudskab
 Udskift regler om processer med klare krav til resultater for
borgerne
 Lad offentlige ledere og medarbejd...
Fokus på resultater for borgerne
Problemerne i dag:
 Tendens til fokus på processer frem for resultater
 Meget lidt vide...
Fokus på resultater på borgerne: Anbefalinger
 Skaf flere (og bedre) data for resultater i de offentlige
institutioner og...
Afbureaukratisering: Udfordringen
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
1920
1925
1930
1935
1940
1945
1950
1955
1960
1965
19...
Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning: Anbefalinger
 Fortsæt og udvid frikommuneforsøgene
 Udvid udfordringsret...
Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere: Anbefalinger
 Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikr...
Uddybning af anbefalinger vedrørende offentlig ledelse
Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre go...
Økonomisk styring der fremmer effektivitet: Anbefalinger
 Undgå ”benzinafbrænding”: Bedre muligheder for opsparing
og inv...
Politiske og administrative reformer: Anbefalinger
 Evaluér den politiske styreform i kommunerne
 Evaluér koncernstyrefo...
Tæt sammenhæng mellem anbefalingerne
 Øget fokus på resultatmål skal gå hånd i hånd med
afskaffelse af overflødige krav t...
Produktivitetskommissionens videre arbejde med
produktivitet i den offentlige sektor
Senere på efteråret udgiver Produktiv...
Supplerende slides
Effektiviseringspotentiale i kommunerne:
KORA’s analysemetode
Spørgsmål:
 Hvor meget kunne der spares uden at sænke servi...
Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
1.1
0 0.2 0.4 0.6...
Eksempel på metodens anvendelse: Folkeskolen
Indikatorer for serviceniveauet:
 Klassekvotient
 Antal lærere pr. elev
 A...
Hensyntagen til forskelle i kommunernes prioritering
 For hver kommune beregnes et indeks for serviceniveauet på
skoleomr...
Hensyntagen til forskelle i kommunernes grundvilkår
 Kommunernes afholdte serviceudgifter korrigeres for forskelle i
udgi...
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Peter birch sørensens oplæg for topledernetværket 17 september 2013

93

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
93
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Peter birch sørensens oplæg for topledernetværket 17 september 2013

  1. 1. Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Produktivitetskommissionens anbefalinger til effektivisering af den offentlige sektor Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg til møde i Topledernetværket den 17. september 2013
  2. 2. Hovedtemaer i anbefalingerne  Fokus på resultater for borgerne  Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning  Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere  Økonomisk styring der fremmer effektivitet og samarbejde  Administrative og politiske reformer
  3. 3. Hovedbudskab  Udskift regler om processer med klare krav til resultater for borgerne  Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv – og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater  Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der ikke gør
  4. 4. Fokus på resultater for borgerne Problemerne i dag:  Tendens til fokus på processer frem for resultater  Meget lidt viden om effekter (resultater) for borgerne  Meget lidt viden om sammenhæng mellem ressourceindsats og resultater Udfordringen: Hvordan får vi politikere og offentlige ledere til at fokusere mere på resultater og effektiv ressourceudnyttelse?
  5. 5. Fokus på resultater på borgerne: Anbefalinger  Skaf flere (og bedre) data for resultater i de offentlige institutioner og offentliggør dem  Hold offentlige ledere på alle niveauer ansvarlige for deres resultater  Lad én eller flere uafhængige instanser gennemføre og offentliggøre systematiske analyser af effektiviteten i sammenlignelige offentlige enheder
  6. 6. Afbureaukratisering: Udfordringen 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 1920 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Udvikling i antal love, cirkulærer og bekendtgørelser 1920-2011 Første moderniserings- program
  7. 7. Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning: Anbefalinger  Fortsæt og udvid frikommuneforsøgene  Udvid udfordringsretten til at omfatte statslige institutioner  Forpligt alle regeludstedende instanser til løbende at afskaffe overflødige regler, bl.a. ved systematisk brug af erfaringerne fra frikommuneforsøgene og udfordringsretten  Overvej om dele af lovgivningen kan skrives helt om fra bunden med sigte på fundamental forenkling  Opfordring til parterne på det offentlige arbejdsmarked: Indgå bredere overenskomster for større grupper af ansatte, og giv større decentral kompetence til at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden
  8. 8. Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere: Anbefalinger  Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation  Offentlige ledere inddrager medarbejderne i målformulering, arbejdstilrettelæggelse og regelforenkling og giver dem mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn  Opkvalificeringen af de offentligt ansatte fortsætter, men med mere fokus på de konkrete behov på den enkelte arbejdsplads  Parterne på det offentlige arbejdsmarked arbejder for en tættere kobling mellem de enkelte medarbejderes kompetencer og præstationer og deres løn.
  9. 9. Uddybning af anbefalinger vedrørende offentlig ledelse Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation. Konkret anbefales det, at  Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at opbygge gode ledelseskompetencer i deres organisation, fx gennem ledelsesevalueringer, feedback og konkrete mål i resultatkontrakter  Der på toplederniveau kommer større fokus på, at lederuddannelse forankres solidt i den daglige praksis og afspejles i den løbende ledelsesmæssige dialog  Opkvalificeringen af de offentlige ledere fortsætter, men med større vægt på at udbrede kendskabet til forskellige effektiviserings- og økonomistyringsredskaber  Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan der i praksis arbejdes med udvikling af ledelseskompetencer i den offentlige sektor
  10. 10. Økonomisk styring der fremmer effektivitet: Anbefalinger  Undgå ”benzinafbrænding”: Bedre muligheder for opsparing og investering indenfor de givne budgetrammer  Forebyg ”kassetænkning”: Indret refusions- og afregningsregler, så de ikke bremser tværgående samarbejde med udgangspunkt i borgernes behov  Giv kommuner og regioner ret til at aftale deres egne regler for indbyrdes afregning, hvis de statsligt fastsatte regler hæmmer samarbejdet mellem dem om de bedst mulige løsninger for borgerne
  11. 11. Politiske og administrative reformer: Anbefalinger  Evaluér den politiske styreform i kommunerne  Evaluér koncernstyreformen i centraladministrationen  Undersøg mulighederne for flere administrative fællesskaber mellem offentlige enheder (men med klar politisk ansvarsfordeling)  Generelt: Skab klar arbejdsdeling mellem politikere og offentlige ledere
  12. 12. Tæt sammenhæng mellem anbefalingerne  Øget fokus på resultatmål skal gå hånd i hånd med afskaffelse af overflødige krav til dokumentation af arbejdsprocesser: Der skal være mere tid til kerneopgaven  Færre proceskrav forudsætter mere konsekvent resultatstyring  Øget fleksibilitet i overenskomster skal gå hånd i hånd med afskaffelse af minuttyranni  Øget ansvarliggørelse af offentlige ledere skal gå hånd i hånd med frihedsgrader til at lede
  13. 13. Produktivitetskommissionens videre arbejde med produktivitet i den offentlige sektor Senere på efteråret udgiver Produktivitetskommissionen endnu en delrapport om produktivitet i den offentlige sektor, der behandler temaer som  Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver  Innovative offentlige udbud  Offentligt-privat samarbejde
  14. 14. Supplerende slides
  15. 15. Effektiviseringspotentiale i kommunerne: KORA’s analysemetode Spørgsmål:  Hvor meget kunne der spares uden at sænke serviceniveauet, hvis alle offentlige enheder blev lige så produktive som den mest produktive enhed af samme slags? Ved besvarelsen tages hensyn til  Forskelle i kommunernes prioriteringer  Forskelle i kommunernes grundvilkår (befolkningssammensætning, sociale forhold, befolkningstæthed mm.)
  16. 16. Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 1.1 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4 Serviceniveau Omkostninger
  17. 17. Eksempel på metodens anvendelse: Folkeskolen Indikatorer for serviceniveauet:  Klassekvotient  Antal lærere pr. elev  Antal planlagte undervisningstimer pr. klasse  Afholdte timer  Sygefravær blandt lærerne  Personalenormering i SFO og fritidshjem  Udgifter til specialskoler  Undervisningseffekt for humanistiske fag  Undervisningseffekt for naturfag
  18. 18. Hensyntagen til forskelle i kommunernes prioritering  For hver kommune beregnes et indeks for serviceniveauet på skoleområdet ved at sammenveje de ni indikatorer for serviceniveauet  De serviceindikatorer, hvor en kommune klarer sig godt i forhold til andre kommuner, får lov at indgå med dobbelt vægt i indekset for kommunens serviceniveau  De serviceindikatorer, hvor en kommune klarer sig dårligt i forhold til andre kommuner, indgår kun med halv vægt i indekset for kommunens serviceniveau  Kommunens serviceniveau sammenlignes derefter med serviceniveauet i andre kommuner med brug af de vægte, der stiller kommunen i det bedste lys  Hvis der alligevel findes andre kommuner, der har et højere serviceniveau i forhold til de afholdte udgifter, så har den betragtede kommune et effektiviseringspotentiale på folkeskoleområdet
  19. 19. Hensyntagen til forskelle i kommunernes grundvilkår  Kommunernes afholdte serviceudgifter korrigeres for forskelle i udgiftsbehov som følge af forskelle i befolkningssammensætning og andre relevante baggrundsvariable  Kommuner bliver kun sammenlignet med andre kommuner med en nogenlunde sammenlignelig befolkning (fx bliver Thisted ikke sammenlignet med Gentofte)  Ved beregning af undervisningseffekt i folkeskolen korrigeres for forskelle i elevernes sociale baggrund
  1. A particular slide catching your eye?

    Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

×