ENERGIMÆRKNING AF BYGNINGER Morsø Erhvervsråd 28. september  2010
Samlet energiforbrug i DK Opvarmning og brugsvand i BYGNINGER El til belysning og ventilation i BYGNINGER Øvrigt  Ca. 50% ...
Energiforbrug til brug og drift af bygninger Erhvervsliv Offentlige bygninger BOLIGSEKTOREN Det samlede bygningsvolumen er...
Energiforbrugets fordeling i f. m. boliger Rumopvarmning Opvarmning af brugsvand Ventilationsanlæg Belysning Energiforbrug...
Potentialet i energibesparelser i bygninger Bygninger sluger 50% af energiforbruget i DK – svarende til ca. 50 mia kr. årl...
Aktuelle – Klimamål Mål for 2020: 20% Vedvarende energi 20% CO2-reduktion  20% effektivisering i energiforbruget 20% Vedva...
Mål og muligheder <ul><li>Drivere indenfor energitiltag i byggeriet  </li></ul><ul><ul><li>2. Økonomi </li></ul></ul><ul><...
Lovgivning <ul><li>Implementering af EU-direktivet om energieffektive bygninger ( direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006) ’ ...
Historisk udvikling i krav til varmeisolering Krav i bygningsreglementet – gennem tiderne
Energirammeberegninger (BR08) <ul><li>Krav til energiforbrug i opvarmede bygninger - NYBYGGERI: </li></ul><ul><li>Boliger ...
Energiklasser (nybyggeri) – Nyt BR10 <ul><li>Nyt BR10: </li></ul><ul><li>Boliger o.l.: : </li></ul><ul><li>Andre bygninger...
Energirammeberegninger (Be06) <ul><li>Energiforbruget beregnes som den forventede nødvendige energimængde til drift af byg...
Energirammeberegninger (Be06) <ul><li>I energirammeberegningen tages der højde for: </li></ul><ul><li>Klimaskærmen.  Den d...
Nybyggeri – overholdelse af energikrav Erfaringsmæssige tiltag for overholdelse af energiklasse 2: Passive tiltag:  Design...
Krav i BR08 v. renovering / ombygning <ul><li>Tilbygninger: </li></ul><ul><li>- Opfylde energirammekravet for nybygninger ...
Energimærkningsordningen  <ul><li>Energimærkningsordningen blev indført i 1996. </li></ul><ul><li>Alle bygninger skal ener...
Energimærkningsordningen  <ul><li>Energimærket er gyldigt i 5 år (sommerhuse: 10 år) </li></ul><ul><li>Energimærket giver ...
Energimærkegennemgang Registrering: Isolering af tag Vinduesopbygning og –glas Orientering mod verdenshjørner Ydervægsisol...
Energimærke, side 1 ! ******** *************
Energimærke, side 2
Energimærke, side 3
Energimærke, side 4
Energimærke, side 5
Energimærke, side 6
Energimærke, side 7
Økonomi <ul><li>Stigende energipriser </li></ul><ul><li>Energiafgifter </li></ul><ul><li>CO 2 -afgifter </li></ul>El-pris ...
Finansiering <ul><li>Energitilskud / Salg af CO 2 -kvoter:   </li></ul><ul><li>De danske energiforsyningsselskaber skal ef...
Grønt image  <ul><li>Opnåelse og synliggørelse af: </li></ul><ul><li>Lavt energiforbrug (energiklasse 1 – 0 – passivhus) <...
Varmepumper <ul><li>Typer af varmepumper: </li></ul><ul><li>Jordvarme </li></ul><ul><li>Luft til luft varmepumper (anvende...
Jordvarme <ul><li>Jordvarme anvendt til renoveringsopgaver: </li></ul><ul><li>Lavt temperatursæt kræver velisoleret hus ve...
Solvarme Solen skinner i gennemsnit 1800 timer om året.  Solvarme kan dække op til ca. 75% af energien til opvarmning af  ...
Solceller Eksempel: 200 m 2  solceller med en årlig produktion på ca. 20.000 kWh vil typisk have en tilbagebetalingstid på...
Passivhus  Krav for klassificering som passivhus: Energiforbrug til rumopvarmning  < 15 kWh/m 2  pr. år Totalt primært ene...
Klimamål og muligheder <ul><li>Det årlige NYBYGGERI udgør kun ca. </li></ul><ul><li>1 %   </li></ul><ul><li>af den samlede...
Processen Fastlæg fokus Vision og  interessenter Kortlægning Handlings- muligheder Mål og Hand-lingsplaner Implemente-ring...
Fastlæg fokus <ul><li>Hvilke resultater er vigtige?: </li></ul><ul><ul><li>Økonomi (investering, besparelse, vedligehold) ...
Indsatsområder for Ejeren Aktive tiltag Passive tiltag
Indsatsområder – Passive tiltag  Passive tiltag: Efterisolering af tag Vinduer erstattes af nye energiruder el. der monter...
Indsatsområder – Passive tiltag  Typiske kuldebroer
Indsatsområder – Aktive tiltag Aktive tiltag: Solceller på tag Balanceret mekanisk ventilation eller Forbedring af udsugni...
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Morsø erhversråd energimærkning

755

Published on

Energinetværket på Mors indbød til fyraftensmøde om blandt andet energimærkning og trykprøvning.

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
755
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Morsø erhversråd energimærkning

  1. 1. ENERGIMÆRKNING AF BYGNINGER Morsø Erhvervsråd 28. september 2010
  2. 2. Samlet energiforbrug i DK Opvarmning og brugsvand i BYGNINGER El til belysning og ventilation i BYGNINGER Øvrigt Ca. 50% af det samlede energiforbrug går til bygningsbenyttelse
  3. 3. Energiforbrug til brug og drift af bygninger Erhvervsliv Offentlige bygninger BOLIGSEKTOREN Det samlede bygningsvolumen er på ca. 600 mio m 2 heraf er ca. 460 mio m 2 opvarmet
  4. 4. Energiforbrugets fordeling i f. m. boliger Rumopvarmning Opvarmning af brugsvand Ventilationsanlæg Belysning Energiforbruget til husholdningsapparater m.v. indgår ikke i ovenstående fordeling OBS!
  5. 5. Potentialet i energibesparelser i bygninger Bygninger sluger 50% af energiforbruget i DK – svarende til ca. 50 mia kr. årligt
  6. 6. Aktuelle – Klimamål Mål for 2020: 20% Vedvarende energi 20% CO2-reduktion 20% effektivisering i energiforbruget 20% Vedvarende energi i 2011 30% Vedvarende energi i 2020 21% CO2-reduktion i 2012 i forhold til 1990 (Kyotomål) 4% besparelse i nettoenergiforbruget i 2020
  7. 7. Mål og muligheder <ul><li>Drivere indenfor energitiltag i byggeriet </li></ul><ul><ul><li>2. Økonomi </li></ul></ul><ul><ul><li>3. Branding </li></ul></ul><ul><ul><li>1. Lovgivning </li></ul></ul>
  8. 8. Lovgivning <ul><li>Implementering af EU-direktivet om energieffektive bygninger ( direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006) ’ </li></ul><ul><li>- Fase 1 vedtaget i 2006 </li></ul><ul><li>- Fase 2 vedtaget i 2010 </li></ul><ul><li>Stramning af krav ved nybyggeri og ombygninger </li></ul><ul><li>(BR08 og varslede stramninger) </li></ul><ul><li>2010-2015-2020 25% reduktion af energiforbrug – nye bygninger </li></ul><ul><li>Energimærkningsordning (Lovpligtig - revideret ordning pr. okt. 2010) </li></ul><ul><li>Energimærkning af apparater </li></ul><ul><li>Statslige bygninger SKAL senest i 2011 spare 10% på energiforbruget (på baggrund af 2006 tal) </li></ul><ul><li>Politiske signaler: Rentable energisparetiltag skal udføres </li></ul>
  9. 9. Historisk udvikling i krav til varmeisolering Krav i bygningsreglementet – gennem tiderne
  10. 10. Energirammeberegninger (BR08) <ul><li>Krav til energiforbrug i opvarmede bygninger - NYBYGGERI: </li></ul><ul><li>Boliger o.l.: : </li></ul><ul><li>Andre bygninger: </li></ul><ul><li>Tillæg: Der gives tillæg for bygninger/bygningsafsnit med særlige behov til fx højt belysningsniveau (over 200 lux), luftskifte (over 2 h -1 ) og benyttelsestid (over 45 timer). </li></ul><ul><li>Er primært relevant for ”Andre bygninger” </li></ul>
  11. 11. Energiklasser (nybyggeri) – Nyt BR10 <ul><li>Nyt BR10: </li></ul><ul><li>Boliger o.l.: : </li></ul><ul><li>Andre bygninger: </li></ul><ul><li>Lavenergiklasse 2015: </li></ul><ul><li>Boliger o.l.: : </li></ul><ul><li>Andre bygninger: </li></ul><ul><li>BR10 udstedt ultimo juni 2010 med ikrafttræden ultimo dec. 2010 </li></ul>Lavere end Energiklasse 1 Lidt højere end Energiklasse 2
  12. 12. Energirammeberegninger (Be06) <ul><li>Energiforbruget beregnes som den forventede nødvendige energimængde til drift af bygningen i normal brug : </li></ul><ul><li>- opvarmning </li></ul><ul><li>- varmt brugsvand </li></ul><ul><li>- køling </li></ul><ul><li>- ventilation </li></ul><ul><li>- belysning </li></ul><ul><li>Der medregnes både varmeforbrug og el-forbrug </li></ul><ul><li>El-forbruget indregnes med en faktor 2,5 </li></ul><ul><li>Fradrag hvis egen produktion af energi, fx: </li></ul><ul><li>- solvarme </li></ul><ul><li>- varmepumper </li></ul><ul><li>- varmegenvinding af ventilationsluften </li></ul>
  13. 13. Energirammeberegninger (Be06) <ul><li>I energirammeberegningen tages der højde for: </li></ul><ul><li>Klimaskærmen. Den del af bygningen, der er påvirkelig overfor vejrlig </li></ul><ul><li>Bygningens placering og orientering. Bygningens placering i forhold til verdenshjørnerne, </li></ul><ul><li>placering på byggegrunden, skyggeforhold og læ-givere </li></ul><ul><li>Dagslys og udeklima. Bygningens muligheder for at udnytte sollyset, udeklimaets påvirkning </li></ul><ul><li>på bygningen. </li></ul><ul><li>Varmeanlæg og varmtvandsforsyning. System til rumopvarmning og til opvarmning af varmt vand. </li></ul><ul><li>Heri indgår f.eks. varmeanlæggets evne til at udnytte brændsel (effektivitet) </li></ul><ul><li>Bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Tung eller let byggeri (tegl, træ, beton m.v.) </li></ul><ul><li>Mekanisk ventilations- og køleanlæg. Heri indgår anlæggenes effektivitet og varmegenvinding. </li></ul><ul><li>Solindfald og solafskærmning. Tagudhæng, markiser, overdækning og afskærmning for </li></ul><ul><li>sollys (solenergiindfald) </li></ul><ul><li>Naturlig ventilation. Luftskifte, bygningens tæthed </li></ul><ul><li>Solvarme og solceller. Energi der tilføres bygningen </li></ul><ul><li>Varmepumpe. Type (jordvarme, luft til luft, luft til vand), effektivitet og kapacitet </li></ul><ul><li>Varmeforsyning. Tab fra rørledninger og forsyninger. </li></ul><ul><li>Belysning. Kun i ikke-boliger. Grundbelysning (der indgår ikke hygge og skiftende arbejdsbelysning) </li></ul>
  14. 14. Nybyggeri – overholdelse af energikrav Erfaringsmæssige tiltag for overholdelse af energiklasse 2: Passive tiltag: Design af bygningen: - Orientering af bygningen, så sol/lysindfald optimeres - Velisoleret klimaskærm (bedre U-værdier end BR08-krav) - Tæthed af bygning optimeres - Løsninger der medfører lavt linietab Aktive tiltag: - Mekanisk balanceret ventilation - Installationer med sparepumper og god isolering For overholdelse af Energiklasse 1 kræves herudover: Aktive tiltag: Vedvarende energiformer der udnytter solenergien: - Varmepumpe (jordvarme, luft/vand, luft/luft) - Solfanger - Solceller
  15. 15. Krav i BR08 v. renovering / ombygning <ul><li>Tilbygninger: </li></ul><ul><li>- Opfylde energirammekravet for nybygninger ELLER </li></ul><ul><li>- Opfylde BR08 krav til U-værdi og linietab og </li></ul><ul><li>maks. 22% vinduesareal eller varmetabsramme for tilsvarende </li></ul><ul><li>Ombygninger: </li></ul><ul><li>- Opfylde BR08 krav til U-værdi </li></ul><ul><li>Hvis: - ombygning udgør mere end 25% af seneste ejendomsvurdering </li></ul><ul><li>- ombygningen berører mere end 25% af klimaskærmen </li></ul><ul><li>- ombygningen vedrører udskiftning af regnskærm, tagdækning, kedler </li></ul><ul><li>- ombygningen omfatter skift af varmeforsyningsform </li></ul><ul><li>- ombygningen omfatter facadevis udskiftning eller forbedring af vinduer </li></ul><ul><li>- ombygningen omfatter samlet udskiftning af tagvinduer eller ovenlys </li></ul>
  16. 16. Energimærkningsordningen <ul><li>Energimærkningsordningen blev indført i 1996. </li></ul><ul><li>Alle bygninger skal energimærkes i forbindelse med salg eller udleje </li></ul><ul><li>Pr. 2006 skal alle nye bygninger energimærkes før ibrugtagning </li></ul><ul><li>Pr. 1. juli 2010 må salgsannoncering ikke ske før energimærkning. </li></ul><ul><li>Energimærket kategoriserer bygningerne efter årlige energiforbrug: </li></ul><ul><li>A1 svarer til energiklasse 1 </li></ul><ul><li>A2 svarer til energiklasse 2 </li></ul><ul><li>B svarer til BR-08 krav </li></ul><ul><li>C – G svarer til større energiforbrug (ældre bygninger) </li></ul>
  17. 17. Energimærkningsordningen <ul><li>Energimærket er gyldigt i 5 år (sommerhuse: 10 år) </li></ul><ul><li>Energimærket giver oplysninger om ejendommens: </li></ul><ul><li>- energiforbrug </li></ul><ul><li>- mulighederne for at opnå besparelser gennem en række </li></ul><ul><li> konkrete rentable tiltag. </li></ul><ul><li>Rentable tiltag: T ≤ L </li></ul><ul><li>T = Tilbagebetalingstid for investeringen </li></ul><ul><li>L = Levetiden for bygningsdelen </li></ul>
  18. 18. Energimærkegennemgang Registrering: Isolering af tag Vinduesopbygning og –glas Orientering mod verdenshjørner Ydervægsisolering Fundaments opbygning /sokkelisolering Ventilation og varmeanlæg Isolering af dæk over kælder Evt. kuldebroer
  19. 19. Energimærke, side 1 ! ******** *************
  20. 20. Energimærke, side 2
  21. 21. Energimærke, side 3
  22. 22. Energimærke, side 4
  23. 23. Energimærke, side 5
  24. 24. Energimærke, side 6
  25. 25. Energimærke, side 7
  26. 26. Økonomi <ul><li>Stigende energipriser </li></ul><ul><li>Energiafgifter </li></ul><ul><li>CO 2 -afgifter </li></ul>El-pris Olie-pris
  27. 27. Finansiering <ul><li>Energitilskud / Salg af CO 2 -kvoter: </li></ul><ul><li>De danske energiforsyningsselskaber skal efter krav fra staten realisere store energibesparelser i årene frem </li></ul><ul><li>Flere forsyningsselskaber yder derfor tilskud ved: </li></ul><ul><li>Opførelse af bygninger med lavere energiforbrug end BR08 krav </li></ul><ul><li>Energirenovering </li></ul><ul><li>Størrelse af tilskud : ca. 25 øre/kWh opnået energibesparelse år 1. </li></ul><ul><li>Alternativ: salg af registreringsrettigheder for energibesparelser – hvor opgaven med at dokumentere energiforbrug før og efter samt afdække besparelsesmuligheder varetages af en rådgiver, der mod provision formidler salg af besparelsen. </li></ul><ul><li>2010: Skrotningsordning for oliefyr: Giver mulighed for op til kr. 20.000 </li></ul><ul><li>i tilskud ved eks. skift til fjernvarme eller vedvarende energi. </li></ul>
  28. 28. Grønt image <ul><li>Opnåelse og synliggørelse af: </li></ul><ul><li>Lavt energiforbrug (energiklasse 1 – 0 – passivhus) </li></ul><ul><li>CO2-reduktion </li></ul><ul><li>Værdi for lejerne? – vigtigst er at det kan betale sig. </li></ul><ul><li>Anvendelse af vedvarende energi/udnyttelse af solen: </li></ul><ul><li>Varmepumper </li></ul><ul><li>Solvarme </li></ul><ul><li>Solceller </li></ul><ul><li>Microvindmøller </li></ul>
  29. 29. Varmepumper <ul><li>Typer af varmepumper: </li></ul><ul><li>Jordvarme </li></ul><ul><li>Luft til luft varmepumper (anvendes f.eks. I sommerhuse) </li></ul><ul><li>Luft til vand </li></ul><ul><li>Jordvarme vil i ny-anlæg typisk have en tilbagebetalingstid på ca. 15 år </li></ul>
  30. 30. Jordvarme <ul><li>Jordvarme anvendt til renoveringsopgaver: </li></ul><ul><li>Lavt temperatursæt kræver velisoleret hus ved uændrede varmekilder. </li></ul><ul><li>Varmetab skal reduceres til ca. 25% ved: </li></ul><ul><li>Efterisolering af klimaskærm </li></ul><ul><li>Mekanisk balanceret ventilation </li></ul>Jordvarmeslangerne er fyldt med væske, der opvarmes af jordens varme. Jordslangen ender i en varmepumpe, der omsætter jordvarmen ved lav temperatur til varme og varmt brugsvand ved høj temperatur. Der skal anvendes ca. 25-35 meter slange pr. kW varmebehov
  31. 31. Solvarme Solen skinner i gennemsnit 1800 timer om året. Solvarme kan dække op til ca. 75% af energien til opvarmning af det varme brugsvand Solvarme vil i ny-anlæg typisk have en tilbagebetalingstid på ca. 10 år
  32. 32. Solceller Eksempel: 200 m 2 solceller med en årlig produktion på ca. 20.000 kWh vil typisk have en tilbagebetalingstid på ca. 20 år
  33. 33. Passivhus Krav for klassificering som passivhus: Energiforbrug til rumopvarmning < 15 kWh/m 2 pr. år Totalt primært energiforbrug* < 120 kWh/m 2 pr. år *I energiforbruget indgår al varme og el – også til lys og husholdningsstrøm. Husets tæthed skal eftervises til n 50 < 0,6 h -1 Det er IKKE tilladt at nå de 15 kWh/m2 ved hjælp af produceret varme fra f.eks. Solvarme Derimod kan det primære energibehov godt nedsættes ved hjælp af solvarme, men IKKE ved hjælp af el fra solceller. El indgår med faktor 2,7 og IKKE med faktor 2,5 som i energiramme-beregninger
  34. 34. Klimamål og muligheder <ul><li>Det årlige NYBYGGERI udgør kun ca. </li></ul><ul><li>1 % </li></ul><ul><li>af den samlede boligmasse </li></ul><ul><li>Opfyldelse af KLIMAMÅL </li></ul><ul><li>kan kun opnås ved også at fokusere på </li></ul><ul><li>den EKSISTERENDE bygningsmasse </li></ul>
  35. 35. Processen Fastlæg fokus Vision og interessenter Kortlægning Handlings- muligheder Mål og Hand-lingsplaner Implemente-ring, opfølgning og verifikation SE PÅ HELHEDEN Inddrag energiaspektet ved ALLE renoveringsopgaver
  36. 36. Fastlæg fokus <ul><li>Hvilke resultater er vigtige?: </li></ul><ul><ul><li>Økonomi (investering, besparelse, vedligehold) </li></ul></ul><ul><ul><li>Godt indeklima </li></ul></ul><ul><ul><li>Høj boligstandard </li></ul></ul><ul><ul><li>Arkitektonisk udtryk </li></ul></ul><ul><ul><li>Grønt image </li></ul></ul><ul><li>Hvad vil vi opnå?: </li></ul><ul><ul><li>Hvor stor procentuel besparelse på energiforbruget? </li></ul></ul><ul><ul><li>Energimærke X på udvalgte/alle bygninger? </li></ul></ul>
  37. 37. Indsatsområder for Ejeren Aktive tiltag Passive tiltag
  38. 38. Indsatsområder – Passive tiltag Passive tiltag: Efterisolering af tag Vinduer erstattes af nye energiruder el. der monteres forsatsruder Facade efterisoleres Fundament isoleres Tæt hus Isolering af dæk over kælder Reduktion af kuldebroer
  39. 39. Indsatsområder – Passive tiltag Typiske kuldebroer
  40. 40. Indsatsområder – Aktive tiltag Aktive tiltag: Solceller på tag Balanceret mekanisk ventilation eller Forbedring af udsugningsanlæg Vandbesparende sanitet Jordvarme Solfanger på tag Udskiftning af varmeanlæg Ændring af varmedistribution Belysning – sparepærer – LED – Styring/driftstider
  1. A particular slide catching your eye?

    Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

×