Statsstøtte i praksis
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Statsstøtte i praksis

on

  • 338 views

 

Statistics

Views

Total Views
338
Views on SlideShare
338
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
3
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Statsstøtte i praksis Statsstøtte i praksis Presentation Transcript

  • Statsstøtte i praksis Andreas Christensen 7. oktober 2013
  • side 2 09.00 – 09.30 Morgenmad og velkomst 09.30 – 10.30 Statsstøttebegrebet 10.30 – 11.00 Grænseflader mellem statsstøtte og udbud/auktion 11.00 – 11.15 Pause 11.15 – 11.45 Forenelig statsstøtte og procedurereglerne 11.45 – 12.30 Konsekvenser af overtrædelser af statsstøttereglerne 12.30 – 13.30 Frokost 13.30 – 14.15 Den nyeste praksis inden for statsstøtteområdet 14.15 – 14.30 Pause 14.30 – 16.00 Case: PSO-forordningen og DSB-statsstøttesagen (inkl. kort kaffepause) 16.00 – 16.30 Opsummering og spørgsmål Dagens Program
  • Statsstøtte- begrebet
  • side 4 Parallelle regelsæt National regulering ›  Konkurrencelovens § 11 a EU-retlig regulering ›  EUF-traktaten (primært artikel 107 – 109) ›  Øvrige kilder: ›  Forordninger ›  Retningslinjer ›  Rammebestemmelser ›  http://ec.europa.eu/competition/state_aid/overview/index_en.html Øvrige kilder ›  Statsstøttehåndbogen udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet. ›  http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette
  • side 5 Hvad er statsstøtte? Konkurrenceloven § 11 a: ” støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.” ”Påbud kan udstedes, når støtten ›  direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og ›  ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.” Artikel 107, stk. 1: ”…, statsstøtte eller støtte som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [er] uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.”
  • side 6 De fem betingelser (EU-retlig regulering) Støtten skal: 1.  Ydes af en medlemsstat eller via statsmidler (krav om tilregnelse). 2.  Favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer (selektivitet). 3.  Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”). 4.  Være (aktuelt eller potentielt) konkurrenceforvridende. 5.  Være egnet til at kunne påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.
  • side 7 1.  Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler. 2.  Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”). 3.  Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer. 4.  Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende. 5.  Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.
  • side 8 ”… ydes af en medlemsstat eller via statsmidler” Artikel 107 omfatter støtte, der ydes af statsmidler, uanset om støtte ydes af: ›  Lovgiver, ›  Lokale/regionale myndigheder, ›  Statsejede virksomheder, ›  Statsejede fonde.
  • side 9 ”… ydes af en medlemsstat eller via statsmidler” ”Statsmidler” ›  Midler kontrolleret af offentlige myndigheder (= offentlige myndigheder kan anvende midlerne, som de ønsker). ›  En offentlig kontrolleret virksomheds midler er ”statsmidler” (også selvom midlerne f.eks. stammer fra kundebetalinger.
  • side 10 C-­‐379/98  PreussenElektra  (”statsmidler”) ›  Efter tysk lovgivning skulle private elforsyningsvirksomheder købe strøm fra vedvarende energikilder, ligesom forsyningsvirksomhederne skulle betale en lovbestemt (over)pris for denne energi. ›  Denne betaling skulle ske direkte til producenterne af den miljørigtige energi. Disse producenter fik derved en vis økonomisk fordel, idet den tyske lovgivning risikofrit sikrede disse producenter en højere fortjeneste, end de ellers ville have opnået. ›  Under en national retssag vedrørende krav om tilbagebetaling af disse afgifter/priser, blev Domstolen forelagt en række præjudicielle spørgsmål, bl.a. følgende: Skal EF-traktatens artikel 92 [nu artikel 107 TEUF] fortolkes således, at det støttebegreb, der ligger til grund for bestemmelsen, også omfatter nationale ordninger, hvis formål er at støtte betalingsmodtageren, idet de herfor nødvendige midler hverken direkte eller indirekte hidrører fra offentlige budgetter, men pålægges enkelte virksomheder i en branche ved en lovbestemt forpligtelse til at købe strøm til fastsatte mindstepriser, og disse udgifter af retlige eller faktiske grunde ikke kan overvæltes på den endelige forbruger?
  • side 11 C-­‐379/98  PreussenElektra Domstolen: ›  ”[…] den forpligtelse, der påhviler de private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet fra vedvarende energikilder til fastsatte mindstepriser, udgør [ikke] nogen direkte eller indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af denne type elektricitet. ›  Fordelingen af den finansielle byrde, som denne købsforpligtelse medfører for de private elforsyningsvirksomheder, mellem disse og øvrige private virksomheder, kan heller ikke udgøre en direkte eller indirekte overførsel af statsmidler. ›  Under disse omstændigheder kan den omstændighed, at købsforpligtelsen er fastsat ved lov og medfører en ubestridt fordel for visse virksomheder, ikke give den karakter af statsstøtte i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand.” ›  Midlerne (betalingen) var på intet tidspunkt i statens varetægt, men blev overført fra en privat part til en anden gennem lovgivning => ikke ”statsmidler”.
  • side 12 ”Statsmidler” til franske frugt- og grøntsagsproducenter ›  Støtten i denne sag vedrørte salgsfremmende planer til frugt- og grøntsagssektoren i Frankrig. ›  Den omhandlede støtte blev finansieret dels af Oniflohr, der er en offentlig institution underlagt den franske stats tilsyn, dels af bidrag fra private producentorganisationer. Den offentlige institution Oniflohr fastsatte størrelsen af de private bidrag, som producentorganisationerne skulle indbetale. Oniflhor supplerede derudover med et beløb, som udgjorde 50-70 % af den samlede støtte. ›  Ordningen var frivillig; Producentorganisationerne kunne vælge at undlade at indbetale bidrag til Oniflohr, men fik i så tilfælde ikke del i støtten. T-139/09, frugt- og grøntsagsproducenter
  • side 13 ›  Retten udtalte, at den omstændighed, at bidragene stammer fra private midler ikke i sig selv medfører, at der ikke er tale om statsstøtte. På den anden side vil der ikke være tale om statsmidler, når en offentlig organisation opkræver fondsmidler fra økonomiske aktører, der nyder fordel af en given foranstaltning, men som de nationale myndigheder ikke selv har haft rådighed over. ›  Herefter udtalte Retten: ›  ”63 Således er det relevante kriterium for vurderingen af, om der er tale om offentlige midler, uanset deres oprindelse, i hvilket omfang den offentlige myndighed har indflydelse på fastlæggelsen af de omhandlede foranstaltninger og deres finansieringsordning. ›  64 Den blotte omstændighed, at bidragene fra de berørte økonomiske aktører til delvis finansiering af de omhandlede foranstaltninger kun har fakultativ og ikke obligatorisk karakter, er ikke tilstrækkelig til at rejse tvivl om dette princip. Den offentlige myndighed kan nemlig have stor indflydelse på disse bidrag, selv om de ikke er obligatoriske.” T-139/09, frugt- og grøntsagsproducenter
  • side 14 ”Tilregnelse” ›  Er den konkrete disposition et udtryk for indblanding fra offentlige myndigheder? ›  Krav om, at en offentlig myndighed konkret har været involveret i støttedispositionen? Statsstøttehåndbogen: ›  Vurderingen af, om støtten ”kan tilregnes” staten, skal tage udgangspunkt i følgende: ›  Hvorvidt den pågældende offentlige virksomhed kan træffe den relevante beslutning uden at tage hensyn til krav fra offentlige myndigheder, ›  Hvorvidt den offentlige virksomhed er integreret i den offentlige forvaltning, ›  Karakteren af den offentlige virksomheds aktiviteter og om disse udøves på markedet under normale konkurrencevilkår med deltagelse fra private erhvervsdrivende, ›  Udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af organet/ virksomheden.
  • side 15 DSB  og  DSB  First  (”@lregnelse”) ”Mellemregningskontoen” ›  Ved DSB’ og DSB First’ samhandel har DSB First ikke ydet kontant betaling, men har opnået kredit i form af tilskrivninger på løbende mellemregning. Frem til 2009 en ”sædvanlig leverandørkredit” (ca. 35 mio. kr.), men pr. 28.2.2011 ca. 304,5 mio. kr. ›  Ingen aftaler om tilbagebetaling eller nedbringelse af mellemregningen. ›  Mellemregningskontoen forrentes med DSB’s interne rentesats (den rente, som DSB selv optager lån til). ›  Rentesatsen hjemlet i DSB’ vedtægter. Overdragelse af vedligeholdelsesaktiviteter ›  DSB overdrager i 2010/2011 sine vedligeholdelsesaktiviteter til datterselskab, DSB Vedligehold A/S. ›  Samtidig overtager DSB Vedligehold A/S DSB Firsts vedligeholdelsesaktiviteter mod betaling af vederlag til DSB First på 80 mio. kr.
  • side 16 DSB  og  DSB  First  (”@lregnelse”) Kammeradvokaten vedrørende ”Mellemregningskontoen”: ›  DSB First kunne ikke ved lånoptag hos tredjemand have opnået tilsvarende rente = forretningen er ikke sket på markedsvilkår => økonomisk fordel for DSB First = statsstøtte. Overdragelse af vedligeholdelsesaktiviteter: ›  Vederlaget for højt. ›  ”Transaktionen indgik i den samlede transaktion, der blev gennemført ved overdragelsen af vedligeholdelsesaktiviteterne til DSB Vedligehold A/S. Transaktionen besluttet og gennemført af DSB” => + tilregnelse.
  • side 17 DSB  og  DSB  First  (”@lregnelse”) DSB vedrørende: ”Mellemregningskontoen” ›  Pligt til at opkræve datterselskaber en rente, som svarer til DSB’s lånerente følger af DSB’ vedtægter = er dikteret af transportministeren => kan tilregnes staten. Overdragelse af vedligeholdelsesaktiviteter ›  Vederlaget kan alene tilregnes staten, hvis staten involveret i prissætningen af vedligeholdelseskontrakten. ›  DSB kan frit agere inden for de rammer, der er udstukket i lovgivning og vedtægter = staten ingen indflydelse på den konkrete disposition. ›  Aftalen indgået mellem to DSB datterselskaber => formodning for tilregnelse lav. ›  Uafhængig revisorvurdering støtter værdiansættelsen (fordel?).
  • side 18 1.  Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler. 2.  Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”). 3.  Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer. 4.  Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende. 5.  Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.
  • side 19 ”Fordel” ”Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller flere virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen.” ›  Ikke nødvendigvis direkte finansiel overførsel fra stat til virksomhed. ›  Både ”aktiv støtte” (tilskud) og ”passiv støtte” (f.eks. undladelse af at opkræve visse afgifter) omfattet. ”Støtte” i enhver form, f.eks.: ›  Staten sælger sine aktiver til under markedsprisen. ›  Staten udsteder lån på mere favorable vilkår, end virksomheden kan opnå i markedet. ›  Staten indskyder kapital i nødlidende virksomheder (uden udsigt til afkast). ›  Staten udlejer ejendomme til under markedspris. ›  Staten overbetaler private leverandører.
  • side 20 ”Fordel” Hvad er en fordel? ›  Alle indgreb, der letter eller afløfter de byrder, som normalt ville påhvile en virksomheds budget = Opnår modtageren en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under normale markedsvilkår? ›  Ikke alene ”positive indgreb” (direkte støtte, lån, garantier mv.), men også ”negative indgreb” (undladelser). ›  De forenede sager C-399/10 P og C-401/10 P, France Télécom ›  Pressemeddelelse fra staten om, at staten ville yde et kapitalindskud samt et midlertidigt aktionærlån til France Télécom. ›  Staten havde underskrevet et tilbud om aktionærlån. France Télécom underskrev ikke lånetilbuddet fra staten.
  • side 21 Det markedsøkonomiske investorprincip ›  ”Teknik” til at afgøre, om staten yder støtte. ›  Agerer staten som en ”fornuftig”, økonomisk markedsinvestor = drives investeringen/engagementet af styret af økonomiske hensyn (forrentning/ maksimering af udbytte)? Det markedsøkonomiske investor princip
  • side 22 C-280/00, Almark Trans ›  Tilskud til rutebilsdrift i Landkreis Stendal (Tyskland) ›  ”Altmark-Trans”-kriterierne: 1.  Pålagt klart definerede forpligtelser. 2.  Grundlaget for beregningen af kompensationen er fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde. 3.  Kompensationen overstiger ikke, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de nødvendige udgifter med tillæg af ”en rimelig fortjeneste”. 4.  Udgangspunkt for beregning (hvis ydelsen ikke har været udbudt): Analyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret [..]. ›  Er kriterierne opfyldt à ikke statsstøtte Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse
  • side 23 Rettens dom i sagen T-156/04, Électricité de France ›  Undersøgelsen med hensyn til normale markedsvilkår bygger på en sammenlignende økonomisk vurdering af den investering, staten har foretaget. Det skal i denne forbindelse vurderes, om en privat investor ud fra sammenlignelige udsigter med hensyn til økonomi og rentabilitet ville have investeret et lignende beløb.” ›  ”[d]et må på baggrund af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde fastslås, om det offentlige indskud eller indgreb i den støttemodtagende virksomheds kapital har et økonomisk formål, som en privat investor også kunne have forfulgt, og om staten således har foretaget det i sin egenskab af erhvervsdrivende på samme måde som en privat erhvervsdrivende, eller om det derimod er begrundet i et offentligt formål og må betragtes som en form for indgreb, staten har foretaget i sin egenskab af offentlig myndighed.” ›  Domstolen har i sag C-124/10P opretholdt Rettens dom. Det markedsøkonomiske investorprincip
  • side 24 Virksomhedskriteriet C-41/90 Höfner & Elser Offentligt arbejdsanvisningskontor = virksomhed? ”Herved bemærkes, at inden for konkurrenceretten omfatter begrebet virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde […] Den omstændighed, at arbejdsformidlingsvirksomhed normalt er overdraget offentlige kontorer, kan ikke påvirke denne virksomheds økonomiske karakter. […] Heraf følger, at en enhed som et offentligt arbejdsanvisningskontor, der udøver arbejdsformidlingsvirksomhed, kan betegnes som en virksomhed med henblik på anvendelse af fællesskabskonkurrencereglerne.” ›  Krav om ”markedsdeltagelse” = enheder, som udbyder varer eller tjenesteydelser mod betaling på et konkurrenceudsat marked (uanset retlig organisering). ›  Krydssubsidiering
  • side 25 Copenhagen Multiarena ›  Opførelse af Multiarena i København til sports-, kultur og musikarrangementer ›  Arenaen opføres delvist med offentlige midler. ›  Den danske stat gjorde gældende, at der ikke var tale om statsstøtte, idet støtte til infrastruktur efter hidtidig praksis under visse omstændigheder ikke anses for at udgøre statsstøtte, men har været anset som en myndighedsopgave. ›  Kommissionen anfører i deres brev til Danmark vedrørende beslutningen: ›  ”Kommissionen finder, at såvel opførelsen som driften af infrastruktur udgør en økonomisk aktivitet i sig selv (og derfor er underlagt statsstøttereglerne), hvis den infrastruktur, som der er tale om, anvendes eller vil blive anvendt til at forsyne markedet med varer eller tjenesteydelser. I denne sag er multiarenaen beregnet til f.eks. kommercielle musik-, kultur- og sportsarrangementer, altså til at forsyne markedet med tjenesteydelser.” Virksomhedskriteriet
  • side 26 Støtte til almennyttige aktiviteter? Statsforvaltning Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010 ›  Allerød Kommune ønskede at indgå samarbejdsaftale med privat aktør (Choose EV A/S) om projektet ”test-en-elbil”. ›  Formål: ›  Indsamle viden og oplevelser med elbilen => fastlæggelse af kommunens infrastrukturelle behov for at sikre elbilens udbredelse ›  Profilere kommunen som støtter af grøn transport ›  Profilere Choose EV som ”mest innovative ” virksomhed inden for elbiler og infrastruktur ›  Kommunen: ›  Stille fysiske lokaler til rådighed (testkørermøder, presse mv.) ›  Aktiv involvering i promovering og udvælgelse af testkørere ›  Aktiv involvering i formidling (pressen, andre kommuner mv.) ›  Fast kontaktperson til rådighed 15-20 timer pr. måned (24 mdr.)
  • side 27 Støtte til almennyttige aktiviteter? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler ›  Det vurderes, at aftalen ikke vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at Allerød Kommunes engagement i projektet tjener et kommunalt/almennyttigt formål, som bl.a. går ud på at indsamle viden og data omkring elbiler og infrastruktur, og at profilere kommunen som proaktiv del tager i udbreden af grøn transport mv. ›  Afgørende i denne sammenhæng er, at de offentlige midler, som kommunen anvender på sin deltagelse i projektet (lønomkostninger , databearbejdning, mødefaciliteter etc. ), alle er knyttet til de ovennævnte formål med projektet. Det betyder, at de projektaktiviteter, som kommunen deltager i, skal være almennyttige […]..hvorved kommunen ikke bidrager til at styrke Choose EV's position på markedet. Det betyder også, at kommunen ikke kan deltage i eller støtte aktiviteter, der alene har til formål at profilere Choose EV.”
  • side 28 Støtte til almennyttige aktiviteter? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har herefter udtalt , at det er styrelsens vurdering, at den indirekte fordel af samarbejdsaftalen, som Choose EV muligvis opnår, ikke kan kvantificeres og ikke vil indebære konkurrenceforvridende statsstøtte, forudsat at kommunes engagement og udgifter til projektet er knyttet til almennyttige aktiviteter - generel indsamling og offentliggørelse af viden og profilering af Allerød kommune.” => ”Almennyttige aktiviteter” og profilering af privat aktør uløseligt forbundet?
  • side 29 1.  Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler. 2.  Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”). 3.  Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer. 4.  Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende. 5.  Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.
  • side 30 ”…særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer” (selektivitet) Krav om selektivitet ›  En konkret virksomhed. ›  En konkret sektor, fx skibsværfter. ›  En konkret region, fx Lolland-Falster. ›  Særligt om infrastruktur (transport- og kultur). Generelle ordninger ikke selektive (sammenligningsgrundlaget = virksomheder, der befinder sig i samme retlige og faktiske situation).
  • side 31 ”…særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer” (selektivitet) Statsstøttehåndbogen: Selvom det er svært at opstille objektive kriterier til brug for en selektivitetsvurdering, må følgende kriterier anses for anerkendt af EU- Domstolen: 1.  Fremstår ordningen som en undtagelse til det almindelige system, er der en formodning om, at ordningen er selektiv. 2.  Tildeles de virksomheder, der er omfattet af ordningen, en fordel i forhold til de virksomheder, der ikke er omfattet, er der en formodning om, at ordningen er selektiv. 3.  Overlades den støttetildelende myndighed en skønsbeføjelse, vil ordningen være selektiv.
  • side 32 1.  Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler. 2.  Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer. 3.  Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”). 4.  Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende. 5.  Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.
  • side 33 ”Konkurrenceforvridende” Støtten skal være konkurrenceforvridende eller kunne være konkurrenceforvridende ›  Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et konkurrenceudsat marked vil være egnet til at virke konkurrenceforvridende. ›  Forudsætter, at modtageren opererer på et konkurrenceudsat marked (ellers ingen konkurrence at forvride).
  • side 34 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indskærpelse af 28. august 2013 til Bygge- og Boligforeningen af 1938 ›  Hjørring Kommune tildelte støtte til boligforeningen til brug for dennes boligsociale indsats, herunder til driften af ”Kulturcaféen”. I et socialt perspektiv betjente Kulturcaféen beboerne i området med billig mad. Derudover drev Kulturcaféen også café i et kommercielt perspektiv. ›  Der var ikke regnskabsmæssig adskillelse mellem Kulturcaféens aktiviteter. ›  KFST indskærpede over for boligforeningen, at det var i strid med statsstøttereglerne at overføre midler fra virksomheden ikke-konkurrenceudsatte område (Kulturcaféens boligsociale perspektiv) til det konkurrenceudsatte område (Kulturcaféens kommercielle perspektiv). Konkurrenceforvridende?
  • side 35 1.  Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler. 2.  Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer. 3.  Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”). 4.  Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende. 5.  Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.
  • side 36 Samhandelspåvirkning ›  Domstolen i Altmark Trans (C-280/00): ›  Når en medlemsstat således yder et offentligt tilskud til en virksomhed, kan den pågældende virksomheds stilling inden for levering af transportydelser derved blive opretholdt eller styrket med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlemsstater, for at levere transportydelser på denne medlemsstats marked herved blive formindskede [..]” ›  Varer og/eller tjenesteydelser, som er genstand for eksport. ›  Støtte til national produktion (virker markedsafskærmende). ›  Ingen mindstegrænse (dog reglerne om de minimis støtte).
  • side 37 GeoCenter Møns Klint Statsstøttesag nr. N 216/05 ›  De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti. Kommissionen: "Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at GeoCentret ligger i Møns kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet allerede har et betydeligt antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske myndigheder forventer desuden, at GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som ellers ikke specifikt ville besøge regionen. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."
  • side 38 Statsstøtte – og hvad så? Anmeldelsespligt ›  Artikel 108 (3). ›  Standstill-periode = støtten kan ikke ydes, inden Kommissionen har godkendt støtten. ›  Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen => støtten betragtes som ikke-anmeldt og dermed ulovlig.
  • Grænseflader mellem statsstøtte og udbud/auktion
  • side 40 Medlemsstaterne bør anmelde følgende transaktioner til Kommissionen [….]: ›  a) Ethvert salg, som ikke blev afviklet på grundlag af et offentligt og betingelsesløst udbud, hvor det højeste eller eneste bud blev accepteret, og ›  b) Ethvert salg uden offentligt og betingelsesløst udbud, hvor salgsprisen var mindre end markedsværdien, således som denne var fastlagt af uafhængige vurderingssagkyndige. ›  Et udbud er »tilstrækkeligt publiceret«, hvis det gentagne gange har været annonceret over en forholdsvis lang periode (to måneder eller længere) i den nationale presse, mæglerpublikationer eller andre relevante publikationer samt udbudt af mæglere med kontakt til et bredt udsnit af potentielle købere, således at det kan komme til alle potentielle køberes kendskab. Salg af jord og bygninger, som i kraft af deres store værdi eller andre egenskaber kunne tiltrække investorer med aktiviteter på europæisk eller internationalt plan, bør annonceres i jævnligt udkommende internationale publikationer. Kendskabet til sådanne udbud bør også udbredes via mæglere, som henvender sig til klienter på europæisk eller internationalt plan. ›  Et udbud er »betingelsesløst«, hvis det står enhver køber, uanset hvilken virksomhed han driver, eller om han driver nogen virksomhed, frit for at erhverve jorden og bygningerne og anvende det/dem til eget formål. Der kan pålægges restriktioner for at forhindre offentlige gener, af miljømæssige årsager eller for at forhindre rent spekulative bud. Salg af jord og bygninger (C 209 af 10/07/1997)
  • side 41 Konkurrencerådets afgørelse af 22. juni 2011 – Lejeaftale mellem FC Nordsjælland og Furesø Kommune om Farum Park Idræts- og Kulturcenter Farum Kommune (nu Furesø) indgik i 2000 en lejeaftale om Farum Park Idræts- og Kulturcenter med Farum Boldklub (nu FC Nordsjælland). En borger i kommunen klagede til Statsamtet København, som i 2006 traf afgørelse om, at der var ydet ulovlig kommunal støtte til FC Nordsjælland. Statsamtet rettede herefter henvendelse til KFST for at få afklaret, om støtten var i strid med Konkurrencelovens § 11 a. Beslutningen om at tildele støtte (indgåelse af fremlejekontrakt) truffet den 31.7.2000, dvs. før konkurrencelovens § 11a trådte i kraft => Konkurrencerådet kunne ikke udstede påbud om ophør eller kræve støtte tilbagebetalt. Rådet traf derfor kun afgørelse om, hvorvidt støtten var konkurrenceforvridende. Ulovlig offentlig støtte i lejeaftaler
  • side 42 Konkurrencerådets vurdering ›  + offentlige midler, som kan tilregnes kommunen. ›  Fremlejekontrakten ikke udbudt, ligesom lejen ikke blev fastsat på baggrund af uafhængig vurdering. ›  Støtte? (= er lejeaftalen indgået på gunstige vilkår, som FC Nordsjælland ikke ville kunne opnå på normale forretningsvilkår?). •  Markedsøkonomisk investorprincip. •  Principperne i Kommissionens meddelelse om salg af jord og bygninger. Lejeaftale mellem Furesø Kommune og FC Nordsjælland
  • side 43 Økonomisk fordel? ›  Forskellen mellem den faktiske lejebetaling og markedsniveauet for sammenlignelige lejemål på aftaletidspunktet. ›  Farum Parks sammenlignelighed med andre kursus- og konferencecentre: –  FC Nordsjælland: Farum Park kunne ikke sammenlignes med andre konferencecentre blandt andet på grund af en ”ikke særlig attraktiv beliggenhed”. –  Konkurrencerådet: Farum Parks beliggenhed medførte ikke, at Farum Park ikke kunne sammenlignes med andre konferencecentre. ›  Lejevilkårene for Farum Park sammenholdt med lejevilkårene på markedet: ›  FC Nordsjælland: Lejevilkårene afveg fra andre konferencecentres lejevilkår. ›  Konkurrencerådet: Lejevilkårene afveg ikke så væsentligt fra andre konferencecentres lejevilkår, at det berettigede en lavere leje. Lejeaftale mellem Furesø Kommune og FC Nordsjælland
  • side 44 Lejeaftalen mellem Farum Kommune og Farum Boldklub ›  Leje i perioden 2000-2007: 8,5 - 8,6 % i forhold til omsætningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsundersøgelse ›  Markedslejen for konferencecentre i 2000: 11 - 22 % i forhold til omsætningen. ›  HORESTAs normtal i slutningen af 1990’erne: 16,6 % i gennemsnit i forhold til omsætningen. Lejeaftale mellem Furesø Kommune og FC Nordsjælland
  • side 45 Konkurrencerådets afgørelse ›  + offentlige midler. ›  + ”støtte” (fordel). ›  + selektiv. ›  + ”virksomhed” (FC Nordsjælland bl.a. aktiv på markedet for konferencevirksomhed). ›  + konkurrenceforvridende (manglende udbud element i vurderingen). ›  - lovlig i henhold til offentlig regulering (ulovlig støtte, ingen hjemmel til at udøve aktiviteterne). ›  Ulovlig offentlig støtte til fordel for FC Nordsjælland. Lejeaftale mellem Furesø Kommune og FC Nordsjælland
  • side 46 ›  Kommissionens beslutning af 2. april 2008 om Rumæniens statsstøtte C 41/07 (ex NN 49/07) til virksomheden Tractorul ›  Der er ikke tale om statsstøtte, når en medlemsstat ejer eller sælger virksomheder eller køber eller sælger aktier i virksomheder, hvis den handler på samme måde som en markedsøkonomisk investor ville have gjort. ›  Når privatiseringen sker ved salg af aktier på fondsbørsen, antages det derfor normalt, at den gennemføres på markedsvilkår og ikke indebærer statsstøtte. Salg af virksomheder
  • side 47 ›  Når privatiseringen derimod sker ved et kommercielt salg, kan det kun antages, at der ikke er tale om statsstøtte, hvis følgende betingelser er opfyldt: •  For det første skal virksomheden sælges ved et åbent og gennemsigtigt udbud, der gennemføres på konkurrencemæssige vilkår og ikke indebærer forskelsbehandling. •  For det andet må der ikke være knyttet betingelser dertil, som ikke er normal praksis i tilsvarende transaktioner mellem private parter, og som vil kunne sænke salgsprisen. •  For det tredje skal virksomheden sælges til den højestbydende. •  For det fjerde skal tilbudsgiverne have tilstrækkelig tid og tilstrækkelige oplysninger til, at de kan foretage en passende vurdering af de aktiver, som de afgiver tilbud på. •  I andre tilfælde skal det undersøges, om det kommercielle salg indebærer statsstøtte og derfor skal anmeldes. Kommissionens beslutning (Tractorul)
  • side 48 Cases
  • side 49 På grund af den økonomiske krise har der været historier fremme i medierne om, at flyselskabet Swedish er på vej mod konkurs. De store kreditvurderingsbureauer fraråder derfor udlån af penge til Swedish. Den manglende adgang til kapital truer Swedish’ overlevelse. Den svenske stat er eneaktionær i Swedish og i et interview i Dagens Industri udtaler den svenske transportminister: ”Staten optræder som en fornuftig investor i forbindelse med sine aktiebesiddelser, og hvis Swedish skulle komme i vanskeligheder, ville vi træffe passende foranstaltninger … Jeg gentager, at hvis Swedish havde finansieringsproblemer, hvad der ikke er tilfældet i dag, ville staten træffe de nødvendige beslutninger for at afhjælpe dem.” Som reaktion på udtalelsen ændrede kreditvurderingsbureauerne deres rating for Swedish i en positiv retning, hvorved Swedish kunne opnå finansiering. Foretag en statsstøtteretlig vurdering af ministerens udtalelser. CASE 1
  • side 50 En række danske erhvervsledere har offentligt udtalt, at den høje danske beskatning er skadelig for virksomhedernes konkurrenceevne. Især formanden for Danmarks største virksomhed, DK-Industries, har truet med, at virksomheden vil outsource hele sin produktion til Østeuropa. DK-Industry havde sidste år en omsætning på 100 mia. DKK og et overskud på 25 mia. DKK. Til sammenligning havde Danmarks næststørste virksomhed, Danish Medical, en omsætning på 25 mia. DKK og et overskud på 3 mia. DKK. Den danske regering er derfor meget opmærksom på , at DK-industries skal fastholdes i Danmark og fremsætter derfor følgende forslag: ”Som en ordinær foranstaltning af generel, økonomisk karakter nedsættes beskatningen af virksomheders overskud fra 25% til 5 %, således at danske virksomheder er bedre rustet i den globale konkurrence. Skattenedsættelsen gælder i alle brancher og for alle selskabsformer. For at sikre et stabilt afgiftsprovenu begrænses nedsættelsen af selskabsskatten dog til den del af en virksomheds overskud, som overstiger 5 mia. DKK.” Foretag en statsstøtteretlig vurdering af forslaget CASE 2
  • Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk www.horten.dk Andreas Christensen ac@horten.dk