Your SlideShare is downloading. ×
  • Like
Dansk Coaching Institut - Erhversskole Bladet-2007
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Now you can save presentations on your phone or tablet

Available for both IPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Dansk Coaching Institut - Erhversskole Bladet-2007

  • 1,039 views
Published

Dansk Coaching Institut har uddannet en række undervisere fra tekniske skoler i Danmark, hvor det primære fokus har været elevcoaching samt at være kontakt mellem skole, elev og hjem/forældre.

Dansk Coaching Institut har uddannet en række undervisere fra tekniske skoler i Danmark, hvor det primære fokus har været elevcoaching samt at være kontakt mellem skole, elev og hjem/forældre.

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
1,039
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
1
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Nr. 6 juni 2007OVERARBEJDE PÆDAGOGFILM COACHINGDet er svært at skaffe Elever skriver sig ud af Coaching kan være godt,lærere, men overtid racisme i ny Hollywood-film men kan også overskridekan også betale sig om ungdomspædagogik personlige grænser Strejke koster direktør jobbet Lærerne ville ikke finde sig i fyring af tillidsmand. I stedet gik direktøren.
  • 2. S.  erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S.  Indhold Leder Indhold Forsidefoto af Nils Rosenvold: Opbakning i Vejle FOR Portræt: Maria Frydensberg har altid villet hjælpe andre 4 Strejke I: Lærerstrejke koster direktør jobbet 6 Vi råber op – også for Strejke II: Rapport fra en strejke 7 elevernes og skolernes skyld Strejke III: Støtte fra hele landet 8 Strejke IV: Elever bakkede lærere op 9 Sjældent har jeg oplevet en så på hospitalerne og i folkeskolen. Men de Kronik: kampklar, afklaret og fokuseret forsamling ved ikke, hvordan erhvervsuddannelserne 18 Unge skader sig selv, når livet gør ondt Strejke V: af lærere, som da jeg deltog i det faglige er blevet udsultet. Det er alt for sjældent, Ny plan for bedre arbejdsmiljø 10 møde, som lærerne på Vejle Tekniske Skole vi fortæller pressen om konsekvenserne af Coaching I: 20 holdt om fredagen midt i de seks dage nedskæringer på erhvervsskolerne. Coaching kan overskride personlige grænser Strejke VI: med arbejdsnedlæggelse midt i maj. Vi og eleverne har gavn af, at der er Lægger konflikten bag sig 11 Alle var oprørte over, at skolens ledelse lærere, der tør råbe op. Eleverne udtryk- Coaching II: 22 Coaching kan være den rette vej, men se dig for ville fyre faglærernes tillidsrepræsentant, ker det på den måde, at de bliver skuffede, Overarbejde: Leo Schmidt. hvis lærere tier om problemer, der påvir- Lærere har konstant overarbejde 12 Debat: Af Jan Hjort Det er forståeligt. Det var nemlig et ker undervisningen. Det sagde formanden 25 Nytter det at have en fagforening? Formand frontalangreb på tillidsmandssystemet og for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Pædagogik: på vores tillidsrepræsentanters ytrings- Jonathan Simmel, under konflikten i Vejle. Elever skriver sig ud af racisme – nu også på film 15 frihed. Man ønskede at lukke munden på Tillidsrepræsentanterne på erhvervssko- 26 Kort Nyt en medarbejder, som gjorde sin pligt som lerne skal lære, at det er o.k. at fortælle til tillidsrepræsentant ved at fortælle om aviser, radio og tv, hvis forhold på skolen Medlemstilbud: skolens arbejdsmiljø. går ud over lærerne, undervisningen eller 28 Feriehuse renoveret Ledelsen begrundede blandt andet eleverne. Vi må godt fortælle om de pro- fyringen med, at tillidsrepræsentanten blemer, vi oplever på skolerne. 28 Stillinger havde udtalt sig til Vejle Amts Folkeblad om skolens arbejdsmiljø. Derfor skød vi Det undrer mig, at lederne gang på med alle kanoner og ønskede ikke at gå gang reagerer med fyringer eller råber Kommentar: Hverken folkeskolen eller ungdoms- BAG på kompromis. Mine udmeldinger både illoyalitet, når deres medarbejdere ytrer uddannelserne gør det godt nok, viser etnisk PISA til lærerne, ledelsen og pressen var fra sig om nedskæringer, stress, arbejdsmiljø begyndelsen, at DTL kun ville acceptere én m.m. Mange ledere er illoyale over for løsning: at ledelsen trak fyringen tilbage. lærerne, fordi de lægger byrder på vore Det skete heldigvis – ikke mindst fordi skuldre i stedet for at fortælle om proble- lærerne stod urokkeligt fast. Deres indsats merne. De bør i stedet lytte til kritikken var helt afgørende for, at ledelsen trak fy- og forbedre forholdene. Det er god og ringen tilbage. Støtteerklæringer fra andre moderne ledelse.Erhvervsskolelæreren er afleveret til Annoncedeadline til nr. 7-8/2007: 22. juni Dansk Teknisk Lærerforbund lærere landet over og den solide opbak- Lærere og ledere vil jo det samme:postvæsenet 4. juni 2007 Rosenvængets Hovedvej 14 Henvendelse: ning fra de 50 tillidsrepræsentanter, der nemlig at skabe bedre undervisning forKontrolleret oplag: 6.487 2100 København Ø Allan Christensen drog til Vejle fra hele landet med bannere eleverne. Det er dem, vi skal råbe op for. Mandag-fredag kl. 9-15, tirsdag kl. 10-15 AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt tlf. 3542 7888 . fax: 3542 2822 og flag, opmuntrede de strejkende lærere. Men vores ledere skal respektere, at vi må, giro: 501 33 56 og de skal forstå, at vi gør det af kærlighed 8361 HasselagerUdgiver: Dansk Teknisk Lærerforbund E-mail: dtl@dtl.dk . Hjemmeside: www.dtl.dk tlf. 8628 0315 Men sagen i Vejle er en anledning til til vores arbejde, til vores arbejdsplads ogRedaktion: Lucas Vagn Engell, DJ mobil: 2172 5939 at sige, at vi lærere på erhvervsskolerne i til vores elever. Vi gør det for at forbedretlf. 3525 6615 . e-mail: lucas@dtl.dk e-mail: ac@ac-annoncer.dk Forretningsudvalg: Formand: Jan Hjort. for mange år har været alt for loyale over deres og vores vilkår og i sidste endeAnsvarshavende redaktør: Jan Hjort Næstformand: Børge Pedersen. for vores ledelser. Vi har i for mange år erhvervsskolernes vilkår.Layout: Clips.dk grafisk service ApS Øvrige i forretningsudvalget: Arne Christensen, ladet være med at råbe op om forholdene Per Struwe Christensen, Michael Jørgensen,Produktion og tryk: Elbo Grafisk A/S Gitte Bech Larsen og Heidi Lund Bjerregaard på vores skoler. Vi har udøvet selvcensurSvanemærket trykkeri, licens 541 119 og har derfor ikke fået problemerne frem DTL’s holdninger udtrykkes især i lederen. i lyset.Abonnement: 195 kr. pr. år. Sekretariat Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke Sekretariatschef: Birgitte Johansen Hvorfor? Ikke til glæde for os selv. nødvendigvis DTL’s synspunkter. Konsulenter: Lone Rente Hansen, Elise Andsager,Erhvervsskolelæreren er medlem af Skatteborgerne og politikerne kenderDansk Fagpresse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for Flemming Jørgensen, Ingolf Andreassen, Aia Fog uopfordret indsendte manuskripter og efterhånden til problemer i hjemmeplejen, og Frank Jørgensen forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve. Informationsmedarbejder: Uffe Rasmussen
  • 3. S.  erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S.  Portræt Portræt portræt ned, for jeg ved jo godt, at det ikke hjælper at råbe, for så begynder de også at råbe. Det fælles og det forskellige Det er lettere at tale pænt til dem, for så taler de også pænt til en, oplyser Maria Frydensberg. Smede, kokke, skolelærere og akademi- Og hun tager det roligt, når en elev kere. DTL’s medlemmer kommer med råber, at “nu slår jeg dig fanme ihjel” og meget forskellige uddannelser, bag- den slags. grunde og faglige kulturer – uanset om - Jeg kender eleverne og ved, at de ikke de underviser på en teknisk skole, et mener det. Det er bare sådan, de taler. De AMU-center, en søfartsskole, i forsvaret kommer da også ofte og siger undskyld, eller et andet sted. de er jo ikke så barske, som de gerne vil virke. Og så tror jeg, jeg er hård et eller I en serie arbejdsportrætter præsenterer andet sted. Erhvervsskolelæreren nogle af DTL’s medlemmer for at vise mangfoldighe- Bagud med sociale færdigheder den – og det, der måske er fælles. Det afgørende i jobbet er, at man har lyst til at snakke med eleverne. Man skal gide “Jeg føler, at dem og interessere sig for dem. Man skal i hvert fald ikke være ligeglad med dem, så stille. Men mange af dem er dygtige og in- skal man finde et andet job, mener Maria telligente, de er bare bagud med de sociale Frydensberg. færdigheder. Og arbejdsgiverne går mest - De åbner sig gladeligt, for de er ikke efter, om de kan komme op om morgenen jeg gør gavn” vant til, at der er nogen, der gider lytte til og passe jobbet, så skal de nok lære demAf Lucas Vagn Engell dem. Så jeg lytter, når de fortæller, hvad det faglige. Det lærer de så her, men deFoto: Martin Foldgast de har lavet i weekenden. Jeg fortæller lærer det gennem arbejdet, som er organi- også somme tider, hvad jeg selv har lavet, seret som på en almindelig arbejdsplads, men jeg bliver ikke veninde med dem. for vi betjener også kunder ude i byen. Men ligesom vi også er anderledes privat, Efter et år på TAMU er Maria Frydens- så er de også anderledes, når de er sam- berg lykkelig for, at hun så stillingsopsla- men med vennerne, og jeg er nødt til at get: vide, hvad de er for nogle mennesker for - Det er det her, jeg vil. Det er en gaveEfter et par omveje fandt samarbejde eller bare omgås ordentligt valg, når man er ung. Men vi vil have dem handler det om at være opmærksom på at kunne undervise dem individuelt, som at arbejde med disse mennesker. Når manMaria Frydensberg det job, med andre mennesker. til at tænke selv, og derfor bliver de afkræ- sine valg og at tage konsekvensen – både vi gør. ser deres smil på læben, fordi tingene be- Før seminarieuddannelsen er Maria vet svar. Til gengæld kan de altid rådføre af de gode og dårlige valg. - Det er ofte elever, som mangler de gynder at lykkes for dem, så tænker man,hun altid har ledt efter. Frydensberg uddannet køkkenassistent sig med os. sociale ting, som vi andre bare har lært fra at det er godt, at der er et sted som dette. og har blandt andet arbejdet på plejehjem, Men mange får et chok, når de starter Det hjælper ikke at råbe barn af: hvordan man snakker med andre, Når de har fået job og kommer tilbage for men måtte give op på grund af dårlige og opdager, at lærerne i det hele taget Fordi hun bor i Slagelse, skal Maria Fry- hvordan man opfører sig på en arbejds- at besøge os og bare er så glade. Så føler knæ. Og før hun gik køkkenvejen, tog hun hurtigt stiller krav. densberg op klokken fire om morgenen. plads. De har måske heller ikke gået ret man, at man gør gavn. en HG og var i lære som ekspedient. - De er ikke vant til, at der bliver stillet Og hun påstår, at hun står glad op hver meget i skole, fordi de ikke kunne sidde- Jeg anede ikke, hvad TAMU var, da de krav til dem. Og at der er konsekvenser morgen.søgte en faglærer. Men jeg har altid vidst, Konsekvenspædagogik er ikke straf af deres valg. Mange af dem er heller ikke - Det er rigtigt! griner hun.at jeg skulle arbejde med at hjælpe menne- Maria Frydensberg kan godt se, at det vant til at lave noget, så de har svært ved - Når jeg kommer hjem, kan jeg selvføl-sker, så pludselig så jeg meningen med, at er et underligt karriereforløb for en, der at tackle kravene i starten, siger Maria gelig godt have haft en møgdag indimel-jeg havde gjort rent efter min uddannelse, altid har vidst, at hun ville arbejde med at Frydensberg. lem. Men om morgenen er jeg bare gladfortæller Maria Frydensberg. hjælpe mennesker. Men det skal de altså lære. Metoderne over, at jeg skal ind til mine elever. Det er TAMU søgte nemlig en professionsba- - Jeg har altid fået at vide, at jeg er god er konsekvenspædagogik og indlæring af dem, der får mig op om morgenen, slårchelor i ernæring og sundhed eller en med til mennesker. Men jeg var jo ikke ret sociale færdigheder gennem arbejde. hun fast.rengøringserfaring. Og Maria Frydensberg gammel, da jeg valgte min første uddan- Derfor får alle nye lærere en uddannelse Hun er også glad for kollegerne. Læ-havde begge dele. Så en uge efter jobsam- nelse, så jeg gik på handelsskole, for det i konsekvenspædagogik. Maria Frydens- rerne er gode til at bruge hinanden, når detalen underviste hun på TAMU’s rengø- gjorde alle vennerne. Men butik og kontor berg har netop afsluttet sit forløb med en har været ude for situationer, de ikke heltringslinje på Østerbro i København. var slet ikke mig. Så kendte jeg en, der skriftlig opgave og har nu diplom på, at ved, hvordan de skal tackle – eller hvis de TAMU - eller Træningsskolens Arbejds- skulle være køkkenassistent, og tænkte, hun kan det. bare har brug for at komme af med noget.markedsuddannelser - skal blandt andet at jeg kunne jo altid lære at lave mad. På Mange tror, at konsekvenspædagogik - Det skal være nogle indefra, for degive unge med særlige tilpasningsvanske- plejehjemmet kom jeg så til at arbejde med bygger på straf. Det gør den ikke. Konse- skal kunne forstå det. Det kan folk udefraligheder en kompetencegivende arbejds- mennesker, og det kunne jeg lide, siger kvenser kan også være gode. Hvis man ikke, siger hun.markedsuddannelse. Det er unge, der ikke Maria Frydensberg. vælger at købe en lottokupon, så kan kon- Og det er der brug for nu og da.er klar til at starte på et almindeligt AMU- Netop hendes eget forløb gør, at hun sekvensen være, at man vinder en million. - Der er da episoder, hvor man skalcenter eller en anden uddannelse eller som forstår sine elever, når de ikke kan finde Men vælger man at pjække fra et job, kan tælle til 20 … 10 er ikke længere nok.ikke kan passe et almindeligt job, fordi ud af, hvad de vil. man risikere at blive fyret. Hver gang man Nogle gange har man bare lyst til at råbe Jeg kan selvfølgelig godt have en møgdag indimellem. Men om morgenen er jeg bare glad over,de måske har svært ved at møde til tiden, - Det er jo vennerne, der påvirker ens gør noget, har det konsekvenser. Derfor og skrige, men i stedet får jeg talt dem at jeg skal ind til mine elever, siger Maria Frydensberg, som fandt sit ønskejob på TAMU.
  • 4. S.  erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 7 Strejke StrejkeAf Uffe RasmussenFoto: Nils RosenvoldLærerstrejke Rapport fra en strejkekoster Det blev en uge med vrede og frustration. Men også med vilje til at vinde. En uge, hvor lærerne på Vejle Tekniskedirektør Skole gik på barrikaderne for deres tillidsrepræsentant, som skolens ledelse ville fyre.jobbet - Så er det nu, vi klapper. Nu kommer Leo, siger en lærer, da tillidsrepræsentant Leo Schmidt træder ind i kantinen på Vejle Tekniske Skole. Klapsalverne skyller hen over ham, da med fyringen. Fredag bliver dag tre af i alt seks med arbejdsnedlæggelser. Du har været for åbenmundet Ledelsen ville fyre Leo Schmidt, fordi han han som den sidste træder ind i auditoriet. havde udtalt sig til Vejle Amts Folkeblad Han smiler kort og kaster et hurtigt blik om skolens arbejdsmiljø, og fordi hanDirektøren for Vejle Tekniske at annullere fyringen efter et møde med været glad for den måde, Helmuth Sch- hen over lærerne. havde sat en undersøgelse i gang af læ- ledelsen vil fyre jeres tillidsrepræsen-Skole siger op, fordi han ikke Dansk Teknisk Lærerforbund. midt håndterede afskedigelsen af faglæ- Det er en opmærksomhed, han gerne rernes arbejdsmiljø - ifølge ledelsen uden tant, fordi han passer sit arbejde med at rernes tillidsrepræsentant på? havde været foruden. at den kendte til det. Det var også ifølge varetage jeres interesser. Det er et angreblængere mener, at han har Enig bestyrelse? (lang pause) Det er fredag morgen den 11. maj. Hvert ledelsen kulminationen på en lang række på tillidsmands-systemet, og man kanlærernes tillid. Det sker ef- Formand for bestyrelsen på Vejle Tekniske - Nej, det kan jeg ikke sige, siger Svenn eneste sæde i auditoriet er besat. kritisable forhold i samarbejdet med til- under ingen omstændigheder fyre en til-ter en uge med strejke blandt Skole, Svenn Haargaard, afviser, at det er Haargaard. - I onsdags var vi 75 lærere. I dag er det lidsrepræsentanten. lidsrepræsentant, fordi han udtaler sig tillærerne, fordi han ville fyre bestyrelsen, der har fyret direktøren. stort set alle 100 lærere, der går hjem, siger Men dokumenter viser, at Leo Schmidt pressen, sagde Jan Hjort. - Helmuth Schmidt ønsker selv at Lærernes tillid var væk en lærer fra tilhørerstolene, inden klapsal- orienterede ledelsen om undersøgelsen, Han fortalte, at han var kommet til Vejletillidsrepræsentanten. fratræde, og det er en enig bestyrelse, der Der er lavet en aftale om, at kun Svenn verne dør hen. før han satte den i gang. for at finde en løsning. beklager beslutningen dybt, siger Svenn Haargaard udtaler sig om direktørens Det er tre dage siden, at lærernes til- Leo Schmidt skulle også ifølge Helmuth Haargaard. fratrædelse. Derfor fortæller han, hvilken lidsrepræsentant fik at vide, at skolens Schmidt have kontaktet journalisten påFørst ville han fyre eud-faglærernes tillids- Men han kan ikke sige, om en enig begrundelse Helmuth Schmidt har givet ledelse agtede at fyre ham. Lige siden har Vejle Amts Folkeblad. Men det var jour-repræsentant. Nu har han fyret sig selv. bestyrelse ville beholde direktøren. sin bestyrelse. eleverne ingen undervisning fået. Lærerne nalisten, der kontaktede tillidsrepræsen- DOKUMENT Helmuth Schmidt har meddelt bestyrel- - Jeg kan ikke udtale mig på de enkelte - Han mener, at han ikke længere har nedlægger arbejdet, fordi de er utilfredse tanten, efter at en gruppe anonyme læreresen for Vejle Tekniske Skole, at han fratræ- bestyrelsesmedlemmers vegne, siger han. lærernes fortrolighed. Han føler det som – uden om tillidsmanden - havde sendt Direktør Helmuth Schmidt skrev ider som direktør. Det skete på et ekstraor- Med beslutningen forlader direktøren et dybt mistillidsvotum, at lærerne ikke avisen et brev om skolens arbejdsmiljø. brev til Leo Schmidt:dinært bestyrelsesmøde den 23. maj. sin stilling i utide efter 23 år på skolen. gik i arbejde. Han kunne ikke forsvare det Hans beslutning kommer efter seks - Skolen har været Helmut Schmidts over for skolen og mente, at det var bedre Uacceptabel fyring “Afskedigelsen og begrundelsendage med lærerstrejke midt i maj på grund et og alt i 23 år, og han har gjort et godt fremadrettet for skolen at tage sin afsked, DTL’s formand, Jan Hjort, tog til Vejle herfor skal ses på baggrund af denaf direktørens ønske om at fyre faglæ- stykke arbejde for skolen som direktør, siger Svenn Haargaard. på konfliktens tredjedag for at finde en seneste offentlighedsfase om psykiskrernes tillidsrepræsentant, Leo Schmidt. siger Svenn Haargaard. - Helmuth Schmidt er dybt berørt over, løsning. Han opfordrede lærerne til at arbejdsmiljø på Vejle Tekniske Skole,Strejken endte, da ledelsen besluttede Er det også en enig bestyrelse, der har at lærerne strejkede i seks dage, og han gå i arbejde, fordi deres strejke var i strid hvor tillidsmanden forud har iværk- føler det som et dybt personligt nederlag, med reglerne, ligesom både DTL og Leo sat en undersøgelse uden ledelsens siger Svenn Haargaard. Schmidt havde gjort det fra strejkens vidende og offentligt fremsat udoku- Vi har kontaktet Helmuth Schmidt for start. Derefter kritiserede DTL-formanden menterede og fordømmende påstande at få hans kommentar. Men han har ikke fyringen over for lærerne, som var samlet om et generelt psykisk arbejdsmiljø svaret. til fagligt møde. på skolen. Leo Schmidt, som er tillidsrepræsentant - Det er fuldstændig uacceptabelt, at Vi mener hermed, at dette er en for faglærerne på skolen og den, ledel- grov overtrædelse af tillidsmandens sen ville fyre, har ingen kommentarer til særlige forpligtelser til at overholde direktørens beslutning. retningslinier og husaftaler m.v. og ser - Jeg arbejder fortsat for at få et bedre den udløsende årsag som en kulmi- arbejdsmiljø op at stå, uanset hvem der er nation på en lang række kritisable Lærerne på Vejle Tekniske direktør, siger han. Revolutionens fortrop: Med tillidsrepræsentant samarbejdsforhold i tillidsmandsar- Skole mødtes hver morgen Rektor for htx, Peter Michael Kjærgård, Poul-Henning Laursen fra Københavns Tekniske bejdet.” for at beslutte, om de skulle er konstitueret som direktør fra 1. juni, Skole i spidsen mødte 50 tillidsrepræsentanter fra strejke eller arbejde. indtil skolen finder en ny direktør. hele landet op i Vejle.
  • 5. S.  erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S.  Strejke StrejkeAf Uffe RasmussenFoto: Nils Rosenvold Elever bakkede - Men der er kun én acceptabel løsning,og det er, at skolen trækker fyringentilbage.Lærer: Vi står fastLærer i dansk og samfundsfag, Lotte Han-sen, fortæller, at hun strejker for at standsefyringen. lærerne op - Jeg nedlægger arbejdet, fordi jeg ikke Støtte frakan acceptere fyringstruslen. Hele grund- skolens arbejdsmiljø. Skolen skal desuden Lærerne tog eleverne som gidsler, mente skolens direktør.laget for tillidsmandssystemet og fagbe- hyre en uvildig konsulent til at hjælpe Men eleverne støttede lærernes protester.vægelsen skrider jo, hvis skolen kommer med arbejdet. hele landetigennem med det her, siger hun. DTL’s formand er glad og lettet over Hun fortæller, at skolens lærere føler sig resultatet.pressede, fordi der er mange elever i klas- - Det er den helt rigtige løsning. Til- DOKUMENTserne og på værkstederne, stor udskiftning lidsrepræsentanten beholder sit arbejde,af personalet og stor forskel på elevernes eleverne får undervisning igen, og lærere Fælleserklæring fra forhandlings-faglige niveau i de samme klasser. og ledelse sætter sig ned og taler ordent- Bannere, flag og skilte. Der var møde mellem ledelsen for Vejle - Skolens tillidsrepræsentant har i årevis ligt sammen for at få styr på arbejdsmiljø massiv støtte til lærerne på Tekniske Skole og repræsentanterforsøgt at få skolen til at forbedre arbejds- og samarbejde. Det er godt for hele skolen, Vejle Tekniske Skole. for Dansk Teknisk Lærerforbundmiljøet for lærerne, men der kommer intet siger Jan Hjort.ud af det. Vi bliver holdt hen, så vi lærere Direktør Helmuth Schmidt udtaler sig Parterne var enige om, at ledelsenholder vores tillidsrepræsentant fast på, at også efter mødet. Tirsdag den 15. maj mødte knap 50 til- på Vejle Tekniske Skole undlader athan skal blive ved, siger hun. - Han (Leo Schmidt, red.) blev jo reelt lidsrepræsentanter fra erhvervsskoler i skride til afskedigelse af tillidsrepræ- set ikke afskediget. Der var tale om en hele landet op i Vejle med bannere, flag og sentant Leo Heinrich Schmidt.Jurist: Dårlig sag hensigtserklæring, og den slags skal som skilte. De kom fra Falster og Nordjylland, Jørn Ulriksen og tre elevkamme-Mandag den 14. maj fortsætter lærerne bekendt forhandles. Forhandlingsresul- fra København og Århus, fra Kolding, rater fra Bygge & Anlæg på Vejle Ligeledes var parterne enige om atderes arbejdsnedlæggelse på fjerde dag. tatet blev så, at vi trak vores hensigter Odense, Beder, Roskilde, Tønder og Tekniske Skole mødte op med en igangsætte et forløb til forbedring afKonflikten dækkes massivt i aviser, radio tilbage, hvilket ikke generer mig. Det Holbæk. støtteerklæring til deres lærere. det lokale samarbejde.og tv. Blandt andet siger pressejurist Oluf vigtigste er, at elevernes undervisning nu - Det er en varm støtte til vores kol-Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole er sikret, og at vi kan kigge fremad igen, leger, fordi den sag, de slås for, angår I dette forløb vil der – efter fællestil sydudgaven af gratisavisen 24timer, at sagde han til Vejle Amts Folkeblad. lærere i hele landet. Vi skal kunne fortælle Uden for auditoriet, hvor lærerne holder visningen, for lidt plads til eleverne og beslutning – blive inddraget uvildigskolen har en dårlig sag. Lærerne mødes for sidste gang i audito- om vores arbejdsforhold og bevare vores fagligt møde, sidder en lille gruppe elever værktøj i dårlig stand. konsulentbistand udefra. - Når han ytrer sig som tillidsmand, er riet ved kantinen og får resultatet at vide. ytringsfrihed uden at være bange for at få med æbler, mælk og rugbrødsklemmer - Jeg vil da gerne have, lærerne går idet jo klart, at han ikke udtaler sig på veg- TV Syd er til stede og kan vise billeder af sparket, sagde Heidi Lund Bjerregaard, og venter på lærernes beslutning. Det er arbejde igen, for vi vil gerne lære mest Parterne vil gøre deres yderste for atne af skolens ledelse, så der er ikke proble- lærere, der klapper ad deres tillidsrepræ- som er faglærer og tillidsrepræsentant ved dag tre under den arbejdsnedlæggelse, der muligt, mens vi elever er på skolen. Men få igangsat og gennemført en procesmer. Ansatte ved offentlige institutioner sentant. CEU Kolding. kom til at vare en uge. jeg bakker lærerne op, for deres arbejds- til gavn for elever, erhvervsliv og allehar ret til at ytre sig som privatpersoner - Velkommen tilbage, Leo, siger en lærer Samtidig modtog DTL og de strejkende - Hvad så, går I hjem? spørger en elev miljø har også betydning for vores under- skolens ansatte.eller på vegne af personalet, siger juristen, og giver ham et kram. lærere selv støtteerklæringer fra kolleger i de første lærere, der forlader kantinen. visningsmiljø, siger Jørn Ulriksen.der underviser kommende journalister i Kort efter vedtager lærerne enstemmigt hele landet. - Ja, det gør vi, svarer lærerne og forla- Også Erhvervsskolernes Elev-Organisa- Det første møde i denne proces afvik-offentligt ansattes ytringsfrihed. at genoptage arbejdet. Støtten varmede i Vejle. der skolen. tion bakker lærerne op. les mandag d. 21.05.07. Samtidig understreger han, at tillidsre- - Kollegerne på Vejle Tekniske Skole er - Det er meget beklageligt, at faglærerne - Vi bakker fuldt op om lærerne i denpræsentanten ikke har tavshedspligt, og at enormt opmuntrede af støtten, sagde Poul på den her måde tager skolens elever som her sag. Fyringen handler om en tillidsre-skolens arbejdsmiljø har en almen interes- Holst, som var talsmand for lærerne. gidsler, siger skolens direktør Helmuth præsentant, der har udtalt sig om skolensse for offentligheden uden for skolen. Schmidt torsdag den 10. maj til Vejle Amts arbejdsmiljø, og hvis der er et dårligt ar- Samme eftermiddag hastebehandler Tje- Folkeblad bejdsmiljø, har vi også glæde af, at nogennestemandsretten lærernes arbejdsnedlæg-gelse og pålægger dem at gå i arbejde. Mange fulgte sagen på dtl.dk Eleverne får ingen undervisning, og en del skal til svendeprøver, som kommer i tør fortælle om det til offentligheden, siger EEO’s formand, Jonathan Simmel. fare. Han opfordrer flere lærere til at råbe opFyringen opgives DTL’s nye hjemmeside fortalte løbende om udviklingen i Vejle, og den var godt Men eleverne på skolen bakker lærerne om det, hvis de oplever problemer medOnsdag den 16. maj trækker ledelsen besøgt. Under strejken var der ti gange så mange besøgende på nyhedssiderne som op. Mandag den 14. maj møder omkring arbejdsmiljøet.fyringen tilbage efter et møde med DTL’s på en normal uge, og dtl.dk fik flere end 1800 nye “læsere”. Samlet har 5600 besøgt 20 elever op til lærernes faglige møde og - Det er et slag mod ytringsfriheden,formand og næstformand. I mødet delta- dtl.dk siden 19. marts, hvor den nye hjemmeside gik i luften. En tredjedel af alle nye fremlægger en udtalelse, de har skrevet hvad der er sket på Vejle Tekniske Skole.ger blandt andre skolens direktør, Hel- besøgende kom altså til i den uge, konflikten varede. Det er første gang, DTL har til skolens ledelse. I brevet kritiserer de Det er jo et problem for både elever ogmuth Schmidt, og formanden for skolens brugt nettet til at fortælle om en sag, mens den udviklede sig. skolens undervisningsmiljø. lærere, hvis der går lærere rundt, der ikkebestyrelse, Svenn Haargaard. På dtl.dk under Nyheder kan du læse, hvad DTL skrev under konflikten fra 9. til Jørn Ulriksen er murerelev på 16. uge tør fortælle offentligheden om dårligt På mødet aftaler man også, at skolen og 16. maj. Du kan også finde links til tv-indslag, støtteerklæringer m.m. på grundforløbet og fortæller om mangel arbejdsmiljø, siger han.lærerne skal samarbejde om at forbedre på lærere, slet ingen lærere til under-
  • 6. S. 10 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 11 Strejke StrejkeAf Uffe RasmussenFoto: Nils RosenvoldNy plan for bedre Lægger konfliktenarbejdsmiljø bag sigNy plan skal forbedre ledelsen trak fyringen af eud-faglærernes resultaterne med skolens egen undersøgel- Fyringstruslen er glemt, nu komme i gang med at indfri vores fællessam­arbejdet mellem tillidsrepræsentant Leo Schmidt tilbage. se, den lovpligtige arbejdspladsvurdering. hvor ledelsen har trukket den mål om, at skolen skal matche fremtiden Med aftalen lægger alle nu strejken bag - Vi forventer, det giver et bedre billede og være en attraktiv arbejdsplads, sigerledelse og lærere på sig og ser fremad. af, hvordan skolens arbejdsmiljø ser ud, tilbage. Tillidsrepræsentant tillidsrepræsentanten.Vejle Tekniske Skole. - Vi tror, aftalen er vejen frem mod at siger Leo Schmidt. Leo Schmidt vil hellere se Han vil ikke fortælle mere om konflik- skabe et bedre samarbejde og respekt mel- Lærernes egen undersøgelse var ellers fremad. ten, der rasede i en uge, og om hans egen lem ledelse og lærere, siger Børge Peder- medvirkende til, at skolen ville afske- situation med uvished, med frustrationer,Konflikten er nu fortid, og samarbejdet sen, der er næstformand i DTL og med til dige tillidsrepræsentanten, fordi ledelsen men også med massiv opbakning fra kol-mellem ledelse og lærere er i gang på ny. mødet mellem ledelse og lærere på skolen. mente, det skete uden om den. I en uge havde han truslen hængende over leger i hele landet. Det blev udbyttet af et møde, ledelsen Også tillidsrepræsentant Leo Schmidt er Endelig skal skemaplanlægningen hovedet: hans chefer ville fyre ham. Men - Nu glæder lærerne sig til at kommeog tillidsrepræsentant for eud-faglærerne, tilfreds med planen. forbedres i de enkelte afdelinger. Det skal ledelsen annullerede fyringen. Leo Sch- i arbejde igen og give eleverne den godeLeo Schmidt, holdt på Vejle Tekniske Skole - Det er en god start på at komme i gang blandt andet ske ved, at ledelsen besøger midt glæder sig over beslutningen, men undervisning, de forventer, siger Leomandag den 21. maj, efter at ledelsen trak med samarbejdet, siger han. alle afdelinger på skolen og lytte til lærer- afviser at tale yderligere om baggrunden Schmidt.fyringen tilbage. Aftalen betyder blandt andet, at den nes synspunkter for at forsøge at finde ud for fyringen. Sagens hovedperson, tillidsrepræsentant Leo Mødet var en del af den aftale, ledelsen lokale DTL-forening færdiggør sin under- af, hvordan skemaplanlægning foregår - Nu glemmer vi alt og ser fremad. Vi Schmidt, glæder sig til et bedre samarbejde mellemindgik med DTL, og som endte med, at søgelse af arbejdsmiljøet og sammenligner bedst fremover. glæder os til sammen med ledelsen at lærere og ledelse på Vejle Tekniske Skole. Der tages forbehold for fejl og prisstigning. Skolepris ekskl. moms og forsendelse. www.ef.dk Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 17 00 Fax 63 15 17 28 E-mail ef@ef.dk
  • 7. S. 12 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 13 Overarbejde OverarbejdeOverarbejdets onde cirkel - Overarbejde er jo en utrolig kortsig- tet udvej for skolerne, for det betyder, at kvaliteten af undervisningen falder i perioder, lærerne bliver skævbelastet og det giver øget sygdom og stress. Kjeld Pedersen mener, at en højere løn vil være et skridt på vejen til at gøre erhvervet som lærer mere attraktivt: - Det kunne løse rekrutteringspro- blemet, men generelt er det ikke særligt - Det vil sige, at vi pludselig tilpasser optaget af elever efter, hvor mange lærere der er – frem for at tilpasse antallet af lærere til, hvor mange elever der ønsker uddannelsen. prestigefyldt at være erhvervsskolelærer. Penge og prestige Vi bliver nødt til også at gøre noget ved Fokus på undervisning På Odense Tekniske Skole har DTL-for- vores andre arbejdsforhold – vi er under Også Morten Bay, der er DTL-formand på mand Kjeld Pedersen hidtil slået på, at et konstant omstillingspres, som slider på TEC i København, mener, at den væsent- skolens ledelse kunne mistænkes for os, siger han og fortsætter: ligste årsag til overarbejdet er rekrutte- at spekulere i overarbejde frem for at - Konsekvensen er, at folk søger væk, ringsproblemer: ansætte nye lærere, men nu er han blevet og når ingen nye søger til, så påvirker - Med det boom, der er i erhvervslivetOverarbejdet på erhvervs- klogere: det jo vores muligheder for at indfri de for tiden, er det altså ikke særlig attrak-skolerne er konstant højt, og - Jeg kan jo se, at nu hvor vi går ud og politiske ambitioner om, at 95 procent tivt at trille ind på en erhvervsskole ogledelserne gør ikke noget ved søger efter folk, så kommer der reelt ikke af en ungdomsårgang skal fuldføre en få 10.000 kroner mindre i løn. Samtidigproblemet, fordi det ikke kan nok kvalificerede ansøgere på banen. Der ungdomsuddannelse. ligger du jo ikke på den flade på en er stort set ingen, der søger de ledige stil- Kjeld Pedersen fortæller, at i nogle erhvervsskole. Her på skolen er vi enigebetale sig. Samtidig er det ikke linger, og det er særligt et problem inden afdelinger på Odense Tekniske Skole om at gøre det mere attraktivt at værelet at bringe overarbejdet ned, for bygge og anlæg, hvor det private er manglen på lærere så slem, at skolen erhvervsskolelærer, også hvad angår løn-fordi mange skoler har svært erhvervsliv er langt mere attraktivt blandt bliver nødt til at begrænse og udskyde nen, selv om vi aldrig vil kunne matcheved at tiltrække nye folk. andet på grund af en højere løn. optaget af elever: det private erhvervsliv. DokumentationAf Malene Skov JensenFoto: Scanpix Erhvervsskolelæreren har talt med DTL- arbejdstimer, men tallene dækker over overarbejdstimer, men tallene dækker formændene på fem erhvervsskoler og store variationer. Overarbejdet på skolen over store variationer. Et enkelt område fået tal for hele skolens område – dvs. at svarer til mere end otte årsværk. – byggeri og teknologi – stod for 40 pro- AMU, htx osv. også er med i tallene, men cent af overarbejdstimerne. Her havdeOverarbejde er en del af hverdagen på sen, DTL-formand på skolen. det er en bekostelig affære at nyansætte oftest er det lærerne på eud, der har den Roskilde Tekniske Skole: de 95 lærere til sammen 21.000 overar-landets erhvervsskoler. Det viser en Han mener, at selv om der for tiden kan lærere. Konsekvensen er, at vi bliver største andel af overarbejdet. Skolens 206 lærere havde 22.000 overar- bejdstimer, hvilket svarer til mere end tistikprøve på fem erhvervsskoler foretaget være rekrutteringsproblemer på nogle trætte, og at vi ikke kan levere en ordent- Niveauet for overarbejdet har stort set bejdstimer i 2006. Det svarer til mere end årsværk. I alt arbejdede skolens lærereaf Erhvervsskolelæreren. Niveauet for erhvervsskoler, så er hovedårsagen til det lig indsats. Det er en ond cirkel, fordi det været det samme inden for de seneste år. 11 årsværk. Overarbejdet er ikke ligeligt over for, hvad der svarer til mere end 26overarbejdet er stort set det samme år høje niveau for overarbejde, at det ikke fører til sygemeldinger, som igen giver I gennemsnit har hver enkelt lærer typisk fordelt – nogle lærere har 600 timer i årsværk i 2006.efter år. Typisk har hver enkelt lærer på kan betale sig at ansætte nye lærere: mere overarbejde, lyder det fra Heidi 100-130 timers overarbejde om året, men overarbejde.erhvervsskolerne i gennemsnit 100-130 - Her på skolen burde vi sagtens kunne Lund Bjerregaard, DTL-formand på CEU overarbejdet er ikke jævnt fordelt, og TEC - Teknisk Erhvervsskole Center ioverarbejdstimer om året. Men overar- bringe overarbejdet ned på halvdelen, Kolding, og hun bakkes op af Villy Hau- nogle lærere har 400-700 overarbejds- Københavns Tekniske Skole: Hovedstaden:bejdstimerne er langt fra jævnt fordelt men generelt mangler skolernes ledelser ritz, DTL-formand på Roskilde Tekniske timer. Det skal sættes i relation til en Skolens omkring 500 lærere havde 49.000 Skolens 500 lærere havde 32.000 overar-på afdelingerne – og nogle lærere har økonomiske incitamenter til at gøre noget Skole. arbejdstid på 1924 timer om året inklu- overarbejdstimer i 2006. I gennemsnit er bejdstimer i 2006, hvilket kun svarer tildermed år efter år 400-700 overarbejds- ved problemet. Det kan simpelthen bedst - Man siger jo, at det koster 300.000 kr. sive ferier mv. det 100 overarbejdstimer pr. lærer om et gennemsnit på 64 timer for hver enkelttimer. På de fem skoler, som Erhvervs- betale sig at have den faste stab til at ar- til uddannelse, når man nyansætter en er- Bare for de fem skoler, som Erhvervs- året, men igen er overarbejdet langt fra li- lærer. TEC har tilmed sænket overar-skolelæreren har fået tal fra, drejer det sig bejde over frem for at skulle bruge penge hvervsskolelærer, derfor belaster skolerne skolelæreren har talt med, løber overar- geligt fordelt. Skolens overarbejde svarer bejdstimerne med 7.000 timer fra 2005 tilsammenlagt om overarbejde, der løber op på uddannelse af nyansatte lærere. helt bevidst den faste stab af lærere, fordi bejdet op i 86 årsværk. til mere end 25 årsværk. 2006. Skolens overarbejde i 2006 svarer tili 86 årsværk. det er billigere her og nu. Og vi undrer os mere end 16 årsværk. - Her på Københavns Tekniske Skole Spekulerer i overarbejde over, at der på den måde kalkuleres med CEU Kolding: Odense Tekniske Skole:har de omkring 500 lærere for hele På andre tekniske skoler har tillidsmæn- overarbejde, for vi kan jo se, at konse- Skolens 170 lærere havde 16.000 overar- Skolens 400 lærere havde 51.500 over-området overarbejdstimer, der svarer til dene gjort sig de samme tanker: kvensen bliver en forringelse af undervis- bejdstimer i 2006. I gennemsnit svarer arbejdstimer i 2006. Det svarer til, at25 årsværk. Det er for højt, og det kunne - Jeg tror, at nogle skoler spekulerer i ningen, siger Villy Hauritz. det til, at hver lærer har små 100 over- hver enkelt lærer havde næsten 130sagtens være lavere, siger Arne Christen- overarbejde frem for nyansættelser, fordi Arne Christensen uddyber:
  • 8. S. 14 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 15 Overarbejde Pædagogik Afspadsering er undtagelsen På fire af de fem skoler, som Erhvervs- skolelæreren har talt med, har lærerne ikke kan afspadsere vores overarbejde, med mindre at vores chef kan garantere, Elever skriver sig svært ved at få lov til at afspadsere at vi ikke får overarbejde i år. Det er jo deres overarbejde. Det er snarere en lidt af en bet, for vi mener, at lærerne uskreven regel, at overarbejde er noget, – naturligvis i dialog med skolen – bør som man får udbetalt. kunne vælge selv, siger DTL-formand i ud af - Også her er vi jo fanget i en ond Kolding, Heidi Lund Bjerregaard. Ud over flere penge i lønningsposen cirkel. Så længe vi ikke ansætter nye En undersøgelse fra DTL viser, atmener Morten Bay, at der skal fokus på lærere, vil det betyde yderligere overar- 80 procent af medlemmerne mener, atpædagogikken frem for administrationen, bejde, hvis vi insisterer på at afspadsere. der skal være ret til afspadsering, menhvis der skal tiltrækkes nye lærere. Og det er skolerne heller ikke interes- på Københavns Tekniske Skole viser racisme - Der er puttet mange administrative seret i, fordi det jo så pludselig bliver erfaringerne, at lærerne reelt ikke brugeropgaver på lærernes skuldre de seneste rigtig dyrt, siger Villy Hauritz, DTL-for- den ret, når de har den:år, og hverdagen er blevet mere travl og mand på Roskilde Tekniske Skole. - Hos os har vi en lokal aftale, der gi-presset. Derfor skal der ske en omforde- På CEU Kolding har der hidtil været ver lærerne ret til at afspadsere, hvis deling og omprioritering af opgaverne, så en kutyme for, at lærerne selv kunne ønsker det. Men virkeligheden viser, atlærerne kan koncentrere sig om undervis- vælge, hvor meget af deres overarbejde lærerne oftest ønsker at få deres overar-ningen. Det kræver, at skoleledelserne får de ville afspadsere og have udbetalt. bejde udbetalt. Det skyldes simpelthen,øget fokus på pædagogisk ledelse frem Men pludselig kom der en ny melding at lønnen er for lav, lyder det fra denfor udelukkende økonomi og administra- fra ledelsen: lokale DTL-formand, Arne Christensen.tion. - Nu har vi alle fået besked på, at vi Hvordan underviser man en skoleklasse, hvor det er mere almindeligt at have en pistol i hånden end en kuglepen? Det var et af mange spørgs- mål, der mødte Erin Gruwell, da hun begyndte sin karriere som lærer på en multikulturel skole i Californien. Det førte til projektet Freedom Writers, som nu er filmatiseret. Racisme, bander og vold var hverdag for Erin Gruwells elever, indtil Anne Franks dagbog blev pensum. Billedet er fra en ny film om Erin Gruwells pædagogik. Af Tina Jøhnk Christensen, Los Angeles I 1992 begyndte Erin Gruwell som læ- var ved at gøre sin uddannelse som lærer på Harvard University eller i det lokale rer på Woodrow Wilson High School i færdig. fængsel. Det fascinerede Erin Gruwell, og det sydlige Californien. Los Angeles og - Jeg havde stillet mig selv spørgsmålet: hun følte sig beredt til at tage denne ud- omegn var præget af efterdønningerne Hvor kan jeg gøre mest nytte? Jeg havde fordring. Men virkeligheden var en anden. af de raceoprør, som fulgte efter Rodney besluttet mig for, at det ikke skulle være - Jeg var helt grøn lærer dengang. Jeg King-episoden. Hvide politimænd var i retssalen, som jeg hidtil havde haft til var ung og uerfaren og fik den klasse, som blevet frigivet efter at have tævet på den hensigt, men derimod i klasseværelset. blev anset for at være den mindst discipli- tilsyneladende sagesløse afroamerikaner, Erin Gruwell valgte bevidst en mul- nerede på hele skolen. Den blev også anset og den uretfærdige dom udløste et raceop- tikulturel skole. Woodrow Wilson High for at være den værste rent fagligt. Alle gør, som også smittede af på skolen i Long School var på papiret perfekt, fordi den lå eleverne havde karakterer langt under Beach. i et relativt pænt område, hvor der gik rige gennemsnittet, og man anså dem for at - Der var utroligt mange spændinger og såvel som fattige børn af forskellig etnisk være håbløse at undervise. mistillid racerne imellem dengang, erin- baggrund. Eleverne repræsenterede begge Det var altså en klasse af såkaldt ”un- drer Erin Gruwell, der på det tidspunkt yderligheder: de kunne have en fremtid teachables” (elever, der ikke er modta-
  • 9. S. 16 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 17 Pædagogik Pædagogikgelige for undervisning), der mødte Erin High School dagen, der blev vendepunktet for hendes Filmens Erin Gruwell – Hollywood-stjernen og Filmen ”Freedom Writers”Gruwell på hendes første skoledag. Hun undervisning. Oscar-vinderen Hillarytroppede op i pæn nederdel og en stor Den amerikanske High School oversæt- - Den tegning gjorde mig så vred, at Swank (tv.) – svingede Den tidligere Oscar-vinder Hillary Swankperlehalskæde, som hendes far havde gi- tes ofte til gymnasium. Men det er ikke jeg ikke kunne holde masken. Jeg flip- godt med virkelighedens spiller Erin Gruwell i filmudgaven baseretvet hende i gave, da hun bestod sin sidste helt korrekt. pede helt ud. Da jeg råbte, at det netop Erin Gruwell under på bogen ”The Freedom Writers”. Huneksamen på seminariet. USA’s skolesystem består af tre trin: var sådan noget, der kunne starte et nyt optagelserne. var på mange måder perfekt til rollen Hun blev noget overrasket, da klas- Elementary School eller Primary Holocaust, stirrede de blot måbende på ifølge Erin Gruwell selv:sens elever straks delte klasselokalet op School, der svarer til børnehaveklasse til mig, Og i det øjeblik gik det op for mig, at - Hun voksede op i en trailerpark i eni to adskilte områder og vendte bordene 5. klasse. de ikke anede hvad jeg talte om. mindre velfungerende familie og måttevæk fra kateteret. I begyndelsen var det Middle School eller Junior High, der Det var denne episode, der førte til kæmpe sig op fra bunden. Hun forstodsvært overhovedet at få deres opmærk- svarer til 6.-8. klasse. Anne Franks dagbog. Det slog Erin mine elevers kamp og havde stor medfø-somhed, for de havde travlt med at slås og High school, der svarer til 9.-12. klasse. Gruwell, at eleverne kunne identificere lelse for dem.provokere hinanden. En dag rettede en af Afsluttet svarer det faglige niveau til 10. sig med den lille jødiske pige, der netop Filmen havde dansk biografpremiereeleverne en pistol mod en anden elev, og klasse eller 1.g. Sidste år på High School var et uskyldigt offer for den mest eks- den 18. maj.ingen af eleverne syntes særligt rystede kaldes Senior Year. treme form for intolerance. Da hendesover det. Undervisningslokalet blev en De elever, der omtales i artiklen, dagbog viste sig at fange deres interesseminiudgave af deres verden uden for sko- svarer altså ikke nødvendigvis til danske og være en succes i undervisningen, fiklens fire vægge: en utryg, kaotisk verden gymnasieelever. De fleste ville forment- Erin Gruwell endnu en god ide: elevernepræget af vold, racisme og mistillid. lig svare til danske erhvervsskoleelever. skulle selv skrive dagbog. De skulle selv - Der var race-adskillelse i klassen fra fortælle deres version af intolerance ogdag et. De skabte hvert deres territorium vise hinanden, at de ikke var så forskel-baseret på race, og hvilken bande de til- lige, når det kom til stykket.hørte. Det var skræmmende at se, hvordan - Jeg spurgte først, hvor mange af demdet faldt dem helt naturligt, fortæller Erin skulle den vise, hvad intolerance og frem- der havde oplevet at blive skudt på. DetGruwell. medhad kan føre til af umenneskelige havde de alle sammen. Så spurgte jeg, gerninger, og dernæst skulle den inspirere hvem der havde mistet venner i skudepi-Dagbog ændrer liv dem til at gribe kuglepennen i stedet for soder. Det var et lige så overraskende stortHvad har den jødiske Anne Frank tilfæl- pistolen. antal. Vi nåede frem til, at de fleste eleverles med en flok unge mennesker i Long - Det begyndte en dag, hvor en karika- havde oplevet de samme grusomheder, ogBeach? Ikke meget, skulle man umiddel- turtegning af en sort person med kæmpe- at de i virkeligheden havde flere ting tilbart tro. Men Erin Gruwell fandt, at der mæssigt store læber gik rundt i klassen. fælles end de havde forskelligheder, sigervar mange ligheder. Anne Franks dagbog Der bredte sig snart en højlydt fnisen i Erin Gruwell. Freedom Writers Foundationblev således katalysator for et intensivt krogene fra alle de latinamerikanske og Elevernes dagbøger blev en stor succes,projekt for klassen. Først og fremmest asiatiske elever, husker Erin Gruwell om og Erin Gruwell besluttede sig for, at de Erin Gruwell grundlagde Freedom Wri- skulle udgives. Det blev til bogen “The i hånden, understreger Erin Gruwell. ters Foundation i 1997. Se mere på www. Freedom Writers Diary: How a Teacher Da klassen havde afsluttet projektet freedomwritersfoundation.org and 150 Teens Used Writing to Change om Anne Frank og deres egne dagbøger, Themselves and the World Around inviterede de Miep Gies – den hollandske Them”, og i 1997 startede hun organisa- kvinde, der holdt Anne Frank og hendes tionen Freedom Writers Foundation for at familie i skjul i en taglejlighed i Amster- inspirere lærere i andre skoledistrikter i dam – til at gæsteforelæse på Woodrow der er stadig stor ulighed mellem racerne USA til at følge Erin Gruwells eksempel. Wilson High School. i vores land. Det er chokerende. Men den - Jeg ville lære dem, at lærdom er en - Det var det afgørende øjeblik for klas- rette undervisning kan gøre en verden til befriende styrke, som er vejen mod lige- sen, siger Erin Gruwell om den snart 100 forskel, siger Erin Gruwell. stilling. Eleverne behøver ikke at glemme, år gamle kvindes besøg. hvor de er fra, eller hvem de er, men det er - De forstod konsekvenserne af den vigtigt for dem at forstå, at der findes en racisme, som de oplever i hverdagen, og hel verden omkring dem. Det var den, jeg de begyndte endelig at stole på sig selv og ville introducere dem for. hinanden. Det er nu 15 år siden, at Erin Gruwell En ædel profession begyndte på Woodrow Wilson High For Erin Gruwell er der ingen tvivl: der School. Hun er glad for, at hun blev er ingen elever, der ikke kan undervises. skolelærer og påpeger, at det er en ædel Man skal bare gøre det på den rigtige profession, som burde værdsættes i højere måde. grad, end det er tilfældet. Det gælder især - Man burde få øjnene op for, at under- for lærere, der underviser børn fra udsatte visning er den bedste vej til ligestilling sociale miljøer og i områder med racepro- verden over. Vi har brug for dialog om, blemer. Her sætter flere lærere deres liv på Da Erin Gruwell overtog sin første High School-klasse, delte eleverne klasselokalet op i to adskilte områder hvor betydningsfulde gode undervisere spil hver eneste dag. og vendte bordene væk fra kateteret. er for børns fremtid. Og det behøver ikke - I USA er skolerne ikke ligestillede. Der nødvendigvis at være en person med kridt er stor forskel på rige og fattige skoler. Og
  • 10. S. 18 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 19 Kronik Kronik “HARTMANN oG DEN DANSK EKronik: MoDEL”Unge skader sig selv, forhold var meget konfliktfyldt, og havde heller ikke så meget tillid til sine lærere, at hun ville betro sig til dem. For at lindre sin sørgede for, at hun kom i behandling. De- res kontakt stoppede imidlertid ikke med det. De havde løbende samtaler, og Anne Nyt undervisningssite til samfundsfag når livet gør ondt indre smerte begyndte hun at kradse sig i fremhæver den omsorg som noget meget håndleddet og senere at ridse i huden med værdifuldt. Læreren lyttede og blev ikke en stiftsblyant. Nogle af de andre eftersko- slået omkuld af den unge piges selvde- Film, dokumentation og leelever snittede i sig selv med knive, men struktivitet. opgaver over de mest Anne tog afstand fra deres handlinger. Man kan ikke forlange, at alle skal relevante arbejdsmarkeds- Blyanter og negle var ok, men knive var kunne klare lignende samtaler på samme politiske temaer med www.hartmannogdendanskemodel.dk for meget. Men den grænse flyttede sig, da forbilledlige vis. Men kan man finde den bidrag fra ledende hun afsluttede efterskolen og startede på indre ro og robusthed frem … ja, så er det i samfundsforskere: en gymnasial uddannelse på en erhvervs- den slags situationer, at der er brug for det. skole. Mette Søgaard, som er afdelingsleder vedAf Per Straarup Søndergaard andet skarpt redskab. Andre brænder sig sagt med andre ord: Der er ingen unge, ”Jeg havde ikke længere det samme net- den anonyme telefonrådgivning Livsli- < Arbejde med cigaretter, hamrer hænder eller hoved der skader sig selv i begejstring over, hvor værk omkring mig, konflikterne i familien nien, giver følgende råd. < Flexicurity ind i vægge eller gør noget helt tredje. godt de har det. Smitterisikoen er kun var der hele tiden, og derfor isolerede jeg ”Jeg kan godt forstå, at man bliver < Globalisering overhængende, hvis det psykiske immun- mig på mit værelse. Jeg begyndte at chatte forskrækket, hvis en ung fortæller om < Dagpenge Smitter det? forsvar er i bund. Det samme kan man meget, og når man er 16 år og higer efter voldsom selvskade eller selvmordstanker. < Solidaritet”En dag sad jeg alene på mit værelse og I medierne er selvskadende adfærd et sige om risikoen for at udvikle et misbrug, kærlighed og accept … ja, så er nettet en Det er meget menneskeligt. Men det er < Uddannelsegræd. På et tidspunkt kunne jeg ikke emne, der jævnligt både bliver beskrevet en spiseforstyrrelse og en voldsom ud- farlig legeplads,” konstaterer Anne, der ikke godt, hvis det resulterer i, at man fejermere. Jeg fik øje på et barberblad og skar og debatteret. Et tilbagevendende spørgs- adrettet adfærd. De er alle tre velkendte, hurtigt lærte, hvordan hun kunne skabe det væk og siger: Det skal nok gå over. < Efterlønnogle rifter i min arm. Det føltes, som om mål er, om det er et modefænomen, der velbeskrevne og let tilgængelige strategier, kontakt til det andet køn. ”Hvis jeg skrev Mange er bange for, at de ikke er i stand tilder var nogle ting, der fløj ud og forsvandt som en anden influenza smitter fra ung og derfor bliver de benyttet af mange. Det noget frækt til fyrene, så kom der søde at snakke om livets mørke sider og mener, Mulighed for at læreren… det var en stor lettelse.” til ung? Hvis jeg skal bruge min egen bog gælder også de selvskadende unge, jeg kommentarer tilbage. Det var den eneste at det bør overlades til psykologer. Men kan supplere med egne Sådan fortæller Amalie på 16 år. Hun som kilde til svaret, vil det lyde: Ja, til en har interviewet. Mange praktiserer nemlig bekræftelse, jeg kunne få. Min seksuelle vi må ikke glemme den medmenneskelige opgaver.er en af de unge, som jeg har interviewet vis grad. Mange af de interviewede unge flere former for selvdestruktiv adfærd på debut var sammen med en af fyrene fra omsorg, når nogen fortæller os, at de hartil bogen Når livet gør ondt – om selvska- har hørt, set eller læst om selvskade, inden en gang eller i forlængelse af hinanden. nettet, og den var forfærdelig. Det foregik det rigtig dårligt. Det er helt legalt at sige Materialet stilles veder-dende adfærd blandt unge. Udtalelsen de selv begyndte at gøre det. Men de er Socialt set er de unge, der skader sig i hans bil, og jeg ville have sagt nej, men ... Puha, det er svært … eller jeg tror, du lagsfrit til rådighed – www.er typisk. Selvskadende handlinger er kun blevet smittede, fordi de har haft ondt selv, ikke nogen homogen gruppe. De følte ikke, jeg kunne. Bagefter satte han har brug for hjælp. Men det er vigtigt, at hartmannogdendanskemo-noget, unge griber til, når livet gør ondt. i livet og har været på jagt efter en strategi, kommer både fra meget velstillede og mig af og sagde, at han aldrig ville se eller man er i stand til at tale med den unge og del.dk.De har en psykisk smerte, som de ikke der kunne dulme deres indre smerte. Eller økonomisk dårligt stillede hjem; nogle bor høre fra mig mere.” at støtte hende i at blive hjulpet videre.”kan håndtere, og de forsøger at lindre den hjemme hos deres forældre, og andre er Anne begyndte at skære sig med enved at gøre fysisk skade på sig selv. Det er institutionsanbragte osv. Fælles for dem hobbykniv på underarmene. Senere blev Foreligger også i en basis-forskelligt, hvordan handlingen opleves. er imidlertid, at de bærer rundt på nogle det flyttet til overarmene, og ind i mel- udgave på cd-rom, der kanDen kan give en rus, en smerte eller en fø- problemer, som de har svært ved at hånd- lem gik det også ud over mave, bryst og rekvireres hos AK-Samvirke,lelse af lethed. Oplevelsen kan variere fra tere. Måske er de udsat for mobning, lever ben. Det skete altid om aftenen, når hun tlf.: 35 86 66 00.gang til gang og fra person til person. Men i en misbrugsfamilie eller har været udsat skulle sove. Hun kunne ikke finde ro, menuanset hvordan den opleves, er lindringen for voldelige eller seksuelle overgreb. Men det hjalp at skære sig. Opmærksomhedenkun kortvarig, og når den fortager sig, er som psykolog Lene Iversen fortæller i blev flyttet væk fra hovedet, og smertenalt det samme som før. Eller rettere sagt … bogen, er det ikke hele forklaringen. kom og skubbede hendes tanker væk. Delidt værre. I kølvandet på en selvskadende ”Det er vigtigt at understrege, at tab, tanker, der fortalte hende, at hun ikke varhandling følger nemlig en følelse af skyld mobning og lignende hændelser ikke altid noget værd, og at hun ikke fortjente bedre.og skam. De unge er ikke stolte af det, de udløser selvskadende adfærd, men de kan Nogle gange, når hun færdedes rundt i “HARTMANN oggør. Sår og ar bliver dækket til og skjult gøre det. Det kommer an på, hvad er det sin hjemby, kunne hun tænke: Er der vand den danske model”for omverdenen. for nogle leveregler, der præger personen nok i åen til, at jeg kan drukne i den? Er er produceret Selvskadende handlinger blandt unge og familien. Er konflikter og problemer det tårn højt nok til, at jeg dør, hvis jeg af AK-Samvirkeer et meget udbredt fænomen. Undersø- noget, man taler om, eller er det noget, springer ud? i anledning afgelsen Unges (mis)trivsel, som Center for som hver enkelt tager på sig og holder for 100 året forSelvmordsforskning i 2002 gennemførte sig selv?” Brug for robuste voksne Per Straarup Søndergaard er forfatter til statsanerkendelseblandt 8. og 9. klasseelever på Fyn, viser, Unge, der skader sig selv, bærer på en bogen ”Når livet gør ondt – om selvskadende af de danskeat godt 10 procent af de unge har skadet Skar sig for at finde ro tung følelse af ensomhed, og de mangler adfærd blandt unge” på Kroghs Forlag. a-kasser. Produktionen ersig selv mindst én gang. Pigernes andel En af dem, der tog problemerne på sig, er i høj grad nogle voksne, som de kan tale støttet økonomisker markant højere end drengenes. Der er Anne, der i dag er 20 år og studerende. I med om deres problemer. Det kan være DEL afholder den 25. september en konfe- af en rækkeknap 17 procent af alle piger, der har ska- 9. og 10. klasse gik hun på efterskole, og i et vendepunkt, hvis en ung får snakket rence om selvskadende adfærd blandt unge. organisationerdet sig selv, mens det tilsvarende tal for løbet af de to år fik hun overbevist sig selv med fx en lærer eller en vejleder, og det Se mere på www.delud.dk samt meddrenge er 4,6 procent. Metoderne varierer. om, at hun hverken var særlig køn eller kan være en indgang til den nødvendige Tips-/Den mest udbredte er cutting. Det vil sige særlig meget værd. Hun kunne ikke dele hjælp. Det blev det for også for Anne. Hun Lottomidler.at skære i sig selv med en kniv eller et sine tanker med sine forældre, fordi deres skrev et langt brev til en af sine lærere, der
  • 11. S. 20 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 21 Coaching CoachingCoaching kan overskride personlige grænser Coaching er et frynsegode og en naturlig del af det moderne arbejdsmarked. - Coaching er en del af den velfungerende, attraktive arbejdsplads, hvor man kan udvikle når ledere og eksterne konsu- lenter coacher, kommer de meget sig fagligt og personligt. tæt på, og man ri- Men coachingen kan blive Motivationen for at arbejde sikerer at overskride Af Mikkel Kamp for personlig og i nogle er udvikling. En ide om at alle nogle urørlighedszo- Illustrationer: Niels Poulsen tilfælde nærme sig har behov for selvrealisering. ner. Så kan man aftale, Man kan for eksempel ikke sige: at man ikke skal snakke manipulation. ”Nu er jeg udviklet nok. Jeg er på top- om private forhold, men hvis pen, så nyd mig”, siger adjunkten fra DPU. man foreslår det, antyder man, at man har Det er dog de færreste medarbejdere, der noget at skjule, siger han. ikke er interesserede i udvikling. Derfor skal man sørge for at målrette Coaching er oplagt at bruge på moderne - For medarbejderen er det et tegn på, at coachingen mod de emner, der har med arbejdspladser, hvor medarbejderne er så virksomheden interesserer sig for hende. arbejdspladsen at gøre. højt specialiserede, at de er de eneste, der Det lægger også et vist forventningspres - Det personlige er alligevel tit noget ved, hvordan de bedst kan gavne organi- om, at man udvikler sig til gavn for sig fnidder-fnadder. Hvis man kan komme sationen. selv og virksomheden. Virksomheden gør væk fra, at coaching handler om det meget - Der bliver uddelegeret mere og mere, det selvfølgelig for at få mest mulig gavn personlige og over til, at det handler om og medarbejderne bliver mere og mere af medarbejderen, og medarbejderen vil værdier, som alle kan forholde sig til, kan kompetente. Mange af opgaverne kan gerne have det, fordi han også investerer man udvikle sine ressourcer til gavn for lederne ikke selv udføre, så derfor er det sig selv i arbejdet, siger hun. en fælles sag. Det er en måde at kvalifi- naturligt, at de ikke kan fortælle medarbej- Coaching er dog langt fra problemfrit. cere dialogisk ledelse, der bliver rettet derne, hvordan de skal udvikle sig. De ved - Der er mange problemstillinger, man mod idealer og værdier. Det er en rigtig det ikke, siger Ole Fogh Kirkeby, professor skal forholde sig til. Hvor går grænserne i god måde at arbejde med værdier, men på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi forhold til privatlivet? Hvad kan man dis- grænsen til torturkammer eller skriftestol på Copenhagen Business School. kutere? Hvem kan coache? Hvilket forhold er meget lille, siger Ole Fogh Kirkeby. Samtidig er coaching en måde at give har man til coachen? siger Kirsten Marie Han hentyder både til det meget person- medarbejderne et klap på skulderen. Bovbjerg. lige element i coaching, men også til, at der - Coaching er på mange måder en slags Hvis det er en kollega, der coacher, kan nogle gange kan være en skjult dagsorden personalegode. Det er en måde at give med- det betyde, at man får et tættere forhold, med coaching. arbejderne anerkendelse. For medarbejderne fordi man får andet til fælles end det rent Han ser et paradoks i, at coachingen er det en slags frynsegode at få lov til at faglige. skal udvikle de sider af medarbejderen, diskutere deres egne talenter - Det kan være godt, men det er ikke som han selv ønsker, samtidig med at ud- og måske få indflydelse altid ønskeligt. Hvis man får for meget viklingen skal gavne arbejdspladsen. på de kommende ak- indblik i den andens liv, kan det - Coaching er et helt system til at sikre, tiviteter, siger pro- have indflydelse på, hvordan at medarbejderne er rede til at følge orga- fessoren. man forstår hende fagligt. Det nisationens værdier. Meget coaching har Kirsten Marie kan rokke ved den måde, vi en bagvedliggende dagorden, der handler Bovbjerg, der arbejder sammen profes- om at få medarbejderen til det, man gerne er adjunkt på sionelt, siger Kirsten Marie vil have ham til. Det kan være på grænsen Danmarks Bovbjerg. til hjernevask, siger han. Pædagogiske Derfor skal en leder, der coacher, være Universitet På grænsen til åben om sine hensigter og huske at lytte. (DPU), be- hjernevask - Når ledere coacher medarbejdere, skæftiger sig Ole Fogh Kirkeby er opstår der meget nemt en asymmetri. Le- med moderne enig i, at man med deren har jo i sagens natur mest magt. Det arbejdsformer. coachingen risikerer at er vigtigt, at man går ind i coachingen som Hun mener, at overskride personlige ligeværdige parter. En leder skal snakke coaching passer grænser. med sin medarbejder som sin ligemand og naturligt ind i ti- - Det handler om det, jeg være åben om sine hensigter, siger profes- dens strømninger. kalder intimteknologi. Både soren fra Copenhagen Business School.
  • 12. S. 22 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 23 Coaching CoachingCoaching kan være den rette vej fejltagelser, så i stedet for bare at se en lidt mislykket oplevelse som en fiasko, skal Omvendt handler coaching også om, at man ikke skal lade sig be- – men se dig for vi overveje, hvad vi kan bruge den til. grænse af ydre problemer. Coachen kan være med til at åbne bevidst- - Det handler om at være proaktiv. heden om, hvordan man kan bruge sine Hvis man for eksempel ikke får ledel- erfaringer konstruktivt, siger Christian sens støtte til at gennemføre projekter, Dinesen. kan man måske finde andre måder. I Han afviser, at det positive fokus kan stedet for at gå i en offerrolle og lade le-Af Mikkel Kamp være medvirkende til, at man lukker øj- delsen blokere for en god ide, kan coachenIllustrationer: Niels Poulsen nene for virkeligheden og får et urealistisk være med til at komme frem til alternative billede af sig selv. ideer, siger Christian Dinesen. for, skal man nok gå til et konsulentfirma i nysgerrighed for at ændre ved sig selv er - Det er positivt, og det handler om at - Nogle siger, at de har mistet gnisten på Coaching vinder frem i stedet for. Det er en grundregel, at coa- derfor mindre end mange andre faggrup- se menneskers potentialer og evner. Men Overraskende løsninger arbejdet. Men det behøver i virkeligheden både arbejds- og privat- chen ikke har svaret på de spørgsmål, pers, siger han. samtidig vil coachen spørge ind til per- Mange har et konkret problem, når de ikke at handle om arbejdet. Det kan måske man stiller sig selv. Det er fokuspersonen, sonens ressourcer, og til hvor realistiske kommer til en coach. Svaret er dog ikke handle om deres parforhold eller andre livet. Det hænger blandt der skal finde svaret i sig selv. Coachen Coaching skal føre til handling drømmene er, siger Christian Dinesen. altid det, de selv regner med. private ting. Hvis jeg fornemmer, at det andet sammen med, at det og fokuspersonen indgår i et ligeværdigt Begrebet coaching stammer fra sportens i mange tilfælde er et godt partnerskab, hvor man i fællesskab kan verden. Her begyndte sportsfolk alle- skabe noget, siger han. rede i 1980’erne at bruge coaches til at redskab til at udvikle mennesker fagligt og per- Hvis man fortæller en ven eller kol- lega om et problem, vil de i langt de fleste finde sportsfolkenes skjulte ressourcer. I 1990’erne rykkede coaching ind i virksom- Danmarks førende forlag på sonligt. Til gengæld kan tilfælde komme med et svar, der bygger på deres egne erfaringer. Det gør coachen hederne, og siden er det blevet mere og mere udbredt – også i skoleverdenen. Autodesk produkter coaching ikke bruges til Alle AutoCAD® 2008 bøger og hæfter er nu udkommet ikke. Kort fortalt går coaching ud på, at den, alle problemer, og det kan - Hvis man vil være en god coach, er det der bliver coachet, skal finde ud af, hvilke Bøger og hæfter til Inventor® 2008 og AutoCAD® Architecture 2008 være vanskeligt at gennem- afgørende, at man vil være interesseret – mål hun har, og hvordan hun når dem. skue, om en coach er værd ikke interessant. Normalt giver vi hinanden Coachen hjælper afklaringen på vej ved at at betale for, mener løsninger, men hvis man altid klarer proble- stille spørgsmål, som giver den coachede Feriekursus AutoCAD 2008 AutoCAD 2008 AutoCAD 2008 2D Grundbog 3D Grundbog 2D Øvelser til merne for andre, risikerer man at indsigt i sine egne ressourcer. Det bygningstegning Christian Dinesen, som skabe en vis afhængighed. skal senere føre til konkrete 568 sider 235 sider selv uddanner coaches. Netkursus i ADT - 110 sider Så kommer kollegerne handleplaner for, hvordan eller medarbejderne og man kan udnytte de res- kom rigtigt i gang med 395,- kr. 250,- kr. 109,- kr. spørger: Hvad skal sourcer til at nå målene. ADT. jeg nu? Som coach vil Det er en væsentlig 6 lektioner man opnå det stik pointe i coaching, kun 1.250,- kr.Coaching er hot. Enhver arbejdsplads modsatte, nemlig at der er fokus påmed respekt for sig selv bruger coaching. at skabe selvstæn- det positive. Man tilmelding på AutoCAD 2008 AutoCAD 2008 AutoCAD 2008Lederne coacher lærere, og lærerne coa- dige og kreative kigger på mulig- www.uhrskov.com 2D Øvelser til maskintegning 3D Øvelser til bygningstegning 3D Øvelser til maskintegningcher elever. Og når lærerne får fri, kan de medarbejdere, si- heder i stedet for 90 sider 56 sider 82 siderfå hjælp af en lifecoach til at arbejde med ger Christian Di- begrænsninger.problemer i familien. nesen, der flere - Der findes 89,- kr. 89,- kr. 89,- kr. Coaching kan være en stor hjælp. Men gange har oplevet, ikke fiasko, kuninden man ser sig om efter en coach, er at undervisere kan feedback. Mander en række overvejelser, man skal gøre være lidt svære at lærer af sinesig - for eksempel om det overhovedet er coache. Kun hos Frede Uhrskov får du gratis support – derfor er vi den fø-en coach, man har brug for. - Undervisere er rende leverandør af AutoCAD® til de tekniske skoler. Det mener Christian Dinesen, der er ofte meget vidende og Vi ved, hvad det drejer sig om.leder af Dansk Coaching Institut, hvor han intellektualiserede. De www.uhrskov.com – frede@uhrskov.comblandt andet uddanner folk til at coacheandre. kan være svære at flytte, fordi de ikke oplever, at CAD-Center Vest og Forlaget Uhrskov - Hvis det er gode råd, man har brug de skal lave noget om. Deres
  • 13. S. 24 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 25 Coaching Debat Læserbrev: Nytter det at have en fagforening? - Ja, vores strejke viser, at det nytter! Alle lærerne på Vejle Tekniske Skole har elever har mærket det og har på denne konflikten var slut. Denne gang oplevedehar at gøre med privatlivet, spørger jeg mål uanset om de vil det eller ej. Man i maj måned været i konflikt. Vi ned- måde fået den bedste samfundsfagsun- vi hurtigt og overvældende opbakning fraom lov til at stille spørgsmål om, hvordan man kan kun, når folk vil. Tvang vil kun lagde arbejdet i seks dage på grund af, at dervisning, man kunne tænke sig. Selvføl- hele landet – og tak for det.det går derhjemme, siger Christian Dine- gerne skabe modstand, siger han. ledelsen ville fyre vores velfungerende gelig har eleverne været irriteret over den Vores tillidsmand blev ikke fyret, og visen, der også spørger om lov til at komme vil nå, tillidsmand. manglende undervisning, men det har står med en stor glæde over, at vores re-med et forslag, hvis løsningen på coach- og hvor- Coachen skal have en stopklods Ledelsens begrundelse for at forsøge at ikke været på lærerne. Vi har mødt meget aktion og sammenholdet i fagbevægelsenpersonens problem efter hans mening er dan man Ifølge Christian Dinesen er der ikke fyre vores lovligt valgte tillidsmand var, at sympati. nyttede. Men vi står også med et tomrum.helt åbenlys. når dem, reelle farer ved at gå til en coach. Der er han havde gjort brug af begrebet ytrings- En konflikt er bestemt ikke noget, vi Glæden taler for sig selv, men tomrummet Man behøver ikke at have konkrete siger Christian dog faldgruber. frihed i forbindelse med arbejdsmiljøet på skal gøre brug af bare for konfliktens skyldes, at de seks dage, vi konfliktede, varproblemer i sit arbejde for at benytte sig Dinesen. En person, der tror, han kan coache, skolen: han havde udtalt sig til den lokale skyld. Det kræver meget store ressourcer meget intense – og lige med et var det slut.af en coach. Man kan også komme, fordi Det er langt fra al coaching, der fore- men ikke kan, er et problem. Selv om man avis. af hele gruppen både under konflikten, Det har været helt fantastisk, hvadman har et ønske om at udvikle sig. går hos en coach. Mange ledere coacher er coach, er det ikke ensbetydende med, Ytringsfrihed er jo en af de rettigheder, men også bagefter, hvor elevernes efter- konflikten har gjort ved den samlede - Hvis en lærer kom til mig, ville jeg medarbejderne, og undersøgelser har vist, at man kan skabe resultater. Og så er men- vi oftest hylder, når vi fremhæver vores slæb skal indhentes. lærergruppe. Før var vi små enklaver, derspørge: Hvor er dit fokus? Hvad optager at det kan have direkte positiv effekt på nesker, der misbruger deres position, altid demokrati og Grundloven, så det er svært På den private front betyder det også en havde svært ved at nå hinanden. Nu erdig lige for tiden? Det kunne så være sam- bundlinjen og være med til at skabe et et problem. at se ”forbrydelsen”. indsats. Det skyldes, at der ikke rigtigt kan det ikke bare 90 anonyme kolleger, manarbejde i teamet eller planlægning. Deref- bedre arbejdsmiljø. For at være en god coach er det vigtigt Det kom dog ikke til den bebudede gives svar på de mange spørgsmål, der har. Vi har opnået en meget stor respektter ville jeg så spørge ind til, hvor tilfreds Lederen skal dog vide, hvad hun gør. at kende sine begrænsninger. afskedigelse af tillidsmanden, hvilket forståeligt nok dukker op. Den økonomi- for hinanden på tværs af afdelinger, ogvedkommende er med sit arbejde. Derfra - Hvis en leder coacher, er det afgø- - En coach er ikke psykolog, og hvis skyldtes lærernes vedholdenhed og sam- ske faktor kan der ikke gives et hurtigt, det bygger vi selvfølgelig videre på nu,ville man gå videre til at tale om, hvilke rende, at hun følger coachingpersonens man fornemmer, at en kollega har svære menhold. Her fik vi god hjælp fra kolleger konkret svar på. Konflikter af denne art er hvor vi rigtigt skal i gang med at forbedre agenda - ikke sin egen. Lederen skal lytte psykiske problemer, skal man ikke prøve inden for fagbevægelsen og vores for- jo ikke planlagt, så privat kan man jo ikke arbejdsmiljøet i samarbejde med ledelsen. efter, hvad medarbejderen vil, ikke efter at klare det selv, men anbefale vedkom- bunds gode forhandlinger med ledelses- forberede sig. Vi mener det alvorligt i vores lærergruppe. hvad lederen selv vil have medarbejderen mende at gå til en psykolog. Det er vigtigt, gruppen. En god erfaring fra vores konflikt er, at Sammenholdet og resultatet har vist, at til. Hvis man følger sin egen dagsorden, er at en coach har en stopklods, ellers kan På trods af alt det besværlige ved at det er vigtigt at gøre brug af de netværker, vi kan rykke, når det gælder. Og det kan det manipulation, siger Christian Dinesen. det gå hen og blive farligt, siger Christian holde gang i en konflikt og det meget vi har skolerne imellem. Det er meget ledelsen vel også så? Det betyder ikke, at lederen skal lade Dinesen. usædvanlige i situationen, så er der rigtig vigtigt, at alle skoler og DTL-afdelinger medarbejderne udvikle sig i alle mulige Derfor skal man se sig grundigt om, mange, der har lært, at sammenhold og bliver orienteret med det samme. Vi var en Med venlig hilsen og tak for hjælpen retninger, som ikke gavner institutionen. inden man indlader sig på et større coa- vedholdenhed nytter. del, der oplevede, at konflikten på CEUS - Man skal coache op ad skolens hand- chingforløb. Det er ikke kun lærerne, der har været var ovre, før vi så det i fagbladet. Vi fik Lasse Rasmussen og Lotte Hansen lingsplan. Det handler om at synliggøre Coaching er et boomende marked, og ramt af arbejdsnedlæggelsen, også vores ikke muligheden for at give støtte, før Vejle Tekniske Skole skolens vision og formål og om at gøre det da coach ikke er en beskyttet titel, kan en- DLF_sprogbogen 23/04/07 22:33 Side 1 klart, hvilke roller ledelsen og medarbej- hver i princippet kalde sig det. Der er dog derne har, så de kan samarbejde inden for et par pejlemærker, man kan gå efter, hvis skolens formål. Man skal lade være, hvis man vil finde en, der er kvalificeret. det ikke er en del af virksomhedspla- - Man skal selvfølgelig spørge til ved- nen. Det handler om at udvikle kommendes baggrund. Man skal kompetencer, som kan un- spørge, om vedkommende er Sprogbogen til erhversuddannelserne derstøtte medarbejderne certificeret coach. Men det Af Lajla Johansen & Lisbeth Mulvad og uddannelsesinsti- er ikke nok, for man kan tutionen i forhold til godt kalde sig certifice- de mål, der er sat i ret coach efter et kort Sprogbogen til erhversuddannelserne er en praktisk op- DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG handlingsplanen, uddannelsesforløb. slagsbog som eleverne selvstændigt kan bruge. På en let siger Christian Derfor er det også og overskuelig måde forklarer den alle sprogets lag, fra Dinesen. relevant at spørge, bogstaver og tegn til komposition og forskellige skrift- Samtidig er hvem der har genrer. Bogen sætter på den måde fokus på et område det vigtigt, at certificeret coachen, der er blevet skærpet i danskundervisningen på erhvervs- medarbejderne siger Christian uddannelserne. selv er med på Dinesen og tilføjer, ideen. at det vigtigste er at Læs mere på www.dansklf.dk/forlag - Som leder bruge sin intuition kan man ikke og prøve at pejle sig slippe godt fra ind på, om man fun- bare at beslutte, gerer personligt med at nu skal alle med- coachen. Ellers må man arbejdere coaches, finde en anden. WWW.DANSKLF.DK · SALG@DANSKLF.DK · TLF: 44 92 59 95 bedst til dansk
  • 14. S. 26 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 27 Kort Nyt Kort NytAf Lucas Vagn Engell Mindre arbejdsglæde Mangel på tusindvis Skaf en i det offentlige af ansatte i 2015 VUC-kursist Danskere har verdensrekord i arbejdsglæde ifølge European I 2015 vil der mangle 5900 skolelærere, 5800 sygeplejersker og 2600 læger oven i dem, og få vin Employee Index 2007. De offentligt ansatte er dog blevet der allerede mangler. Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet ud Håndtryk, køn mindre glade for at gå på arbejde. 20 lande var med i undersø- Derfor skal der gøres noget drastisk i forbindelse med kvalitetsreformen, mener gelsen. FTF-formand Bente Sorgenfrey: - Det handler både om et lavere frafald på uddannelserne, bedre løn og gode se- Bogklubber og foreninger giver gaver, Kilde: FTF niorordninger, der kan få de offentligt ansatte til at blive længere tid på arbejdsmar- kedet, siger hun til Berlingske Tidende. og kram når man hverver et nyt medlem. Nu har 34 procent af de offentligt ansatte er over 50 år, mens det kun gælder for 22 procent Det er kønsdiskriminering, hvis en of- ArbejdsmiljøPrisen 2007 det bredt sig til uddannelsessektoren. i det private. Blandt lærerne har 44 procent rundet de 50 år. Så det er rigtig mange, fentligt ansat ikke vil give hånd til det VUC i Ebeltoft giver en flaske vin, hvis der lige om lidt går på pension eller efterløn. modsatte køn. Det siger beskæftigelses- man skaffer en ny kursist, der ikke minister Claus Hjort Frederiksen (V) i et tidligere har gået på VUC Djursland. Igen i år uddeler Arbejdsmiljørådet en pris inden for fire kate- svar til Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr. Og der er ikke loft over, hvor mange kursister – og dermed flasker – man gorier: Frafald på tekniske skoler bremset Enhedslisten har stillet en række spørgsmål om hilseregler, efter at mini- kan score. Arbejdsulykker steren har meldt ud, at kvinder, der ikke - I en by af Ebeltofts størrelse, hvor En massiv indsats for at fastholde eleverne på de tekniske skoler begynder nu vil give mænd hånden, ikke kan være der er få uddannelsestilbud og langt Støj at give bonus. Flere elever hænger ved uddannelsen end tidligere, skriver grati- ansat i det offentlige. til nærmeste større by, må der være basis for et VUC. Psykisk arbejdsmiljø savisen URBAN ifølge Arbejdsmarkedsportalen. Hvis en offentligt ansat kvinde ikke Det er måske ikke helt gået op for Ebeltofts borgere, at de har Muskel- og skeletbesvær URBAN har ringet rundt til nogle af de største skoler, og i Viborg, Aalborg, vil give hånd til en mand, er det for- et godt og oven i købet billigt uddannelsescenter i byen. Der- Slagelse, Gladsaxe (TEC) og på Niels Brock i København er frafaldet bremset, skelsbehandling på grund af køn, siger for har vi valgt at finde nye kursister på denne utraditionelle Er din arbejdsplads klar til at deltage i kapløbet – eller kender efter at der er sat forskellige initiativer i gang. ministeren, og det må man ikke. Det måde, fortæller studievejleder Jesper Kjærgaard i en presse- du én, som burde tage kampen op – så gå ind på www.amr.dk I Slagelse får frafaldstruede elever en mere målrettet undervisning i en multi- gælder både for mænd og kvinder. meddelelse. og indstil til nominering. klasse. På TEC har indvandrerdrengene deres egen personlige mentor. På EUC Arbo-Bæhr spurgte også om regler for Hvis ideen breder sig til Københavnsområdet har nærvæ- ArbejdsmiljøDagen afholdes torsdag den 29. november kl. Midt arbejder en mand udelukkende med at forhindre, at folk dropper ud af kram. Men det hører til i privatsfæren, rende redaktør en del familiemedlemmer, som kunne trænge 10-16 i Torvehallerne i Vejle. Tilmelding til konference og yder- uddannelsen - om nødvendigt kører han hjem til eleverne for at få en snak. Og mener Claus Hjort Frederiksen, og det til lidt almen uddannelse… ligere oplysninger om dagen på www.amr.dk det virker tilsyneladende. ”tilkommer ikke mig at udtale mig om, hvordan man hilser i privatsfæren”. Verdens ti mest brugte passwordsFor nemt at gætte password 1. password 2. 123456 3. qwertyHvis du på nettet bruger et password, der er lig med et af ordene forklarer ekspert i it-sikkerhed, 4. abc123på listen her, har du et problem. For så har du et af verdens 10 Carsten Jørgensen fra Devoteam 5. letmeinmest brugte passwords, og det er sød musik for en hacker. Consulting, til den hedengangne 6. monkey Det amerikanske PC Magazine har opgjort listen, hvor flere af gratisavis dato. 7. myspace1ordene er meget uopfindsomme. Man burde vel kunne finde på I stedet er det en god idé at 8. password1et mere unikt password end ... ”password”. blande tegnene godt og grundigt. 9. blink182 Enkelte kræver måske en nærmere forklaring: Listens nummer Hvis man bruger både store og 10. dit fornavntre, ”qwerty”, udgør de første seks taster på dit tastatur øverst små bogstaver, tal og specialtegn,fra venstre, ”letmein” er lig med ”luk mig ind” (på engelsk: let er det svært for en hacker at gen- Kilde: j 2007me in), og Blink182 er navnet på et amerikansk rockband. nemskue. Men det er ikke smart at PC Magazine, ma Det tager en hacker cirka 12 sekunder at afsløre et password, skrive ’123’ i enden af sit password,som udelukkende består af små bogstaver. Alligevel vælger for det er der mange, der gør. Ogmange mennesker usikre passwords, når de skal finde på koder hackere har specielle programmer med ordlister over typiske ko-til netbank, e-mail, netbutikker osv. deord til at afsløre passwords. Udenlandske undersøgelser viser, ”Folk bruger typisk deres kæledyr, fritidsinteresse eller at unge it-brugere generelt er bedre til at vælge sikre passwordsbrugernavn som password, men det er en dårlig idé, for det ved end ældre.hackerne godt, at man gør. Desuden er der mange, som benyt- Måske du lige skulle hen til computeren og skifte password,ter det samme password forskellige steder, og det er risikabelt,« inden du læser videre?
  • 15. S. 28 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 29 Stillinger Stillinger Undervisere til maler- og murerfagene ”Nye” feriehuse Jobbene Odense Tekniske Skole søger undervisere til maler- og murerfagene. Du kommer til at undervise i de faglige disci- DTL’s feriehuse i Ertebølle er pliner på erhvervsuddannelsernes hoved- og grundforløb. Det betyder, at du indgår i et kreativt lærerteam og kan totalt renoveret ude og inde. regne med spændende faglige og pædagogiske udfordringer. De to afdelinger markerer sig stærkt med væsentlige eksterne samarbejdsrelationer. På den måde bliver der mange DTL’s fem feriehuse i Ertebølle i Nordjylland er blevet muligheder for at sætte dit fingeraftryk på udviklingen af uddannelserne. gennemgribende renoveret både ude og inde. Forandringen ses, allerede når man ankommer. De Ansøgerprofil før så mørke huse er malet lyse udvendigt, men i hver Du er faglært inden for faget med mindst 5 års relevant erhvervserfaring, og du har suppleret med relevant vide- sin lyse farve. Desuden har fire af husene fået nye ter- regående uddannelse. Du er åben og udadvendt, har lyst til at arbejde med mennesker og synes, det er spændende Før: Nu: rasser af træ – undtaget er hus 121, der har fliseterrasse. at udfordre eleverne både på de faglige og personlige områder. Vi lægger vægt på humoristisk sans og en engageret Indvendigt er forandringen endnu større. Væggene og fleksibel indstilling til samarbejdet med kolleger og elever. Det er en fordel, hvis du har fag på gymnasialt niveau har fået ny beklædning, og der er lagt nye gulve. Alt er - hvis ikke, skal du være indstillet på at erhverve det efter aftale. malet lyst, og træværket er hvidpigmenteret. Der er installeret nyt bad og nyt køkken med køle-/ Ansættelse fryseskab og komfur med glaskeramisk kogeplade. Stillingerne er på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i Stuerne har fået nye møbler, tv og radio med cd-af- tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 2-7, og indplacering foregår efter en vurdering af blandt spiller, og der er nye senge i soveværelserne. andet tidligere undervisningserfaring. Faglig videreuddannelse og pædagogisk grunduddannelse er vigtige dele af Hus 121 har som det eneste brændeovn, og det er nu dine udviklingsmuligheder. Tiltrædelse snarest. blevet gjort helårsbeboeligt. Det kan derfor lejes hele Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25. Mærk året, mens de øvrige fire stadig er lukket om vinteren. din ansøgning henholdsvis, ”maler” og ”murer” og send den til Odense Tekniske Skole, postboks 220, 5100 Odense Der er dog el-radiatorer i alle husene. C eller til ots@ots.dk og anfør ”ansøgning” i emnet, så vi har den senest onsdag den 13. juni 2007. - Det er som at være i helt nye huse, siger sekretær Yderligere oplysninger: Kontakt inspektør Fin Knudsen på telefon 6312 6625 (fek@ots.dk). Anette Rasmussen fra DTL. Hun har sammen med Lisbet Poulsen fra DTL’s regnskabsafdeling indrettet husene, der allerede har haft de første medlemmer boende. R a n d e r s Te k n i s ke S k o l e s ø g e r n y e m e d a r b e j d e re Undervisere til autoafdelingen Uddannelsesledere med sans for tal og pædagogik søges til Hotel- og Restaurantskolen Det går stærkt på Hotel- og Restaurantskolen. Med reference til områdecheferne søges uddannelsesledere, som i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolens øvrige ledere skal lede og udvikle skolens funktionsområder. Opgaverne er koncentreret om: • Skemalægning • Økonomistyring • Undervisningsplanlægning, med særligt fokus på Elevplan • Medarbejderudvikling • Daglig dialog med elever Auto-afdelingen søger to faglærte automekanikere, gerne Løn- og ansættelsesforhold: med videregående teknisk uddannelse som værkfører, Ansættelse vil ske på tjenestemandslignende vilkår. Personprofil servicetekniker eller tilsvarende. Løn iht. gældende overenskomst. Anciennitet ud over Du har en stærk personlighed og gerne dokumenteret ledelseserfaring samt teoretisk såvel som praktisk undervisningserfaring. Du er analytisk 5 år godskrives. Prøvetid 2 år. Inden for prøvetiden skal og systematisk med udbredt sans for tal og arbejder rutineret i Excel. Det vil være en fordel, at have kendskab til Flex samt elevplan. Som Kvalifikationer: person er du kreativ og nyskabende og har fokus på detaljen såvel som det store perspektiv. Du har gode kommunikationsevner både i skrift ansøgere gennemføre en pædagogisk uddannelse, som • Almen uddannelse svarende til fag på HF/HTX-niveau betales af skolen. og tale. Du kan holde flere bolde i luften, ligesom du befinder dig godt i en foranderlig hverdag, hvor ikke to dage er ens. Sidst men ikke mindst er du motiverende, positiv af natur og har humoristisk sans. • Relevant erhvervserfaring Tiltrædelse hurtigst muligt - ansøgningsfrist 6. juni 2007. • Fleksibel, samarbejdsvilje og overblik Ansættelse • Lyst og evne til at arbejde med unge mennesker i et Yderligere oplysninger Vi tilbyder et udfordrende job med gode karrieremuligheder inden for en dynamisk branche. Ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets dynamisk miljø fås hos uddannelsesleder John Evers, tlf. 21 41 68 62 bekendt gørelse om ansættelsesvilkår, nr. 101 af 1. februar 2007. Der er to års prøvetid. Stillingen er placeret i lønramme 32, med en årlig løn på 343.528 kr. Hertil kommer pensionsordning på 18 %. Stillingen ønskes besat snarest muligt. • Kreativitet og ordenssans eller områdedirektør Hans Peter Juul, tlf. 27 25 01 50. • IT på brugerniveau. Ansøgningen og cv mailes til personaleleder Lea Grønbæk, lgr@hrs.dk . Ansøgningsfristen er 1. august 2007. kl. 12.00. Indledende samtaler onsdag 8. august 2007 og torsdag den 9. august 2007. Alle kvalificerede uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Jobprofil: Planlægning og gennemførelse af såvel praktisk som teo- Kontakt retisk undervisning på uddannelsens grund- og hoved- Vester Allé 26, 8900 Randers Ring gerne til områdechef Mei-Li Huang Carstensen på mob. 2067 0021 og få mere at vide om jobbet. Læs mere om stillingerne på www.hrs.dk forløb. Deltagelse i afdelingens arbejde med udvikling af tlf. 87 100 400 undervisningsmaterialer og uddannelsens profilering i www.randersts.dk Hotel- og Restaurantskolen er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme. Mere end 1300 elever og studerende bliver årligt uddannet på skolen, hvor 150 medarbejdere er tilknyttet. Du kan læse mere på www.hrs.dk. lokalområdet.
  • 16. S. 30 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 31 Stillinger Medlemmer Nye bøger LB-FONDEN til ALMENVELGØRENDE FORMÅL FAGLÆRERE TIL TØMRERFAGET Ung i Tyrkiet Portræt af et kontrastfyldt land – set igennem de unges øjne Af Maj Carboni (tekst) 10. uddeling 2007 (Økonomisk støtte til enkeltpersoner, grupper og institutioner, herunder skoler) Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige – HAR DU OVERVEJET AT BRINGE DIN FAGLIGHED I SPIL PÅ EN NY MÅDE? & Martin Foldgast (foto). og/eller forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet. Turbine Forlaget 2007. 93 s. 198 kr. Der vil blive lagt vægt på, at støtten ydes til igangværende eller påtænkte pro- jekter, som sigter mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret Introduction to perspektiv og som kan blive af betydning for mere end en enkelt institution. Cultural Understanding Støtte til projekterings-, anlægs- eller indretningsarbejder, herunder indkøb af Af Iben Jensen. udstyr, bog- og softwareudgivelser samt til efteruddannelse/studierejser, gives kun RUC’s forlag 2007. 144 s. 168 kr. såfremt disse indgår som et nødvendigt og integreret led i et i øvrigt støtteværdigt projekt af større omfang. Erhvervsøkonomi i videnssamfundet De enkelte portioners størrelse går fra ca. 40.000 kr. til ca. 100.000 kr. Af Michael Andersen. Forlaget Columbus 2007. 286 s. 120 kr. Ansøgningsskema skal rekvireres og indsendes senest 15. september 2007 til: Somos Latinos in the U.S. LB-FONDEN Af Aase Kledal & Berenice Lara Laur- Lærerstandens Brandforsikring G/S sen. Systime 2007. 176 s. 160 kr. Farvergade 17, 1463 København K. Tlf. 33 11 77 55 · Mail: ibt2@lb.dk Deutschland/Ausland Af Annalise Riis-Sørensen Uddeling finder sted i december 2007. & Conny Behrendt. Systime 2007. 113 s. 100 kr. Web 20 kr. LB-Fonden til Almenvelgørende Formål er stiftet 1997 af Lærerstandens Brandforsikring G/S Vi har: · En af de største tømrerafdelinger i landet med 6-700 elever om året og 22 dygtige undervisere. · Nogle af de mest tilfredse elever i landet, målt på elevtilfredshedsundersøgelser. Indmeldte Udmeldte · De bedste og nyeste fysiske rammer, en helt ny 2.800 m2 stor tømrerhal og nye teorilokaler. Michael Stenholm Paulsen, Jakob Rytter, Jørgen Villy Madsen, Allan Audekjær, AMU-Djursland CEUS TEC, fratrådt EUC Nordvestsjælland, fratrådt · Et unikt undervisningskoncept, med omdrejningspunkt i projektorganiseret undervisning. Jimmy Schmidt, Søren Rajczik, Tonny Guldhammer, Anders Bøgvad Andersen, TAMU CEUS Københavns Tekniske Skole, fratrådt TEC, fratrådt Mette K. Kloppenborg, Peter Rasmussen, Johnny Reedtz Hansen, Lone Ørsted, Vi søger: TAMU EUC Sjælland EUC Sjælland, fratrådt Vitus Bering, EiD Hanne Iversen Bøgebjerg, Dorte Muth, Susanne Amstrup, Alex Madsen, · Flere dygtige undervisere, som brænder for at arbejde med unge mennesker. EUC Syd EUC Sjælland Erhvervsskolen Hamlet, fratrådt Aarhus tekniske Skole, fratrådt · Flere dygtige undervisere, som brænder for at videregive deres viden og øse ud af erfaringer. Jørn E. Rasmussen, Kim Chris Flade, Mogens Østergaard, Anders Dahl Løndal, Aalborg tekniske skole EUC Sjælland TEC, fratrådt DTL’s Pensionistgruppe · Enten timelærere, med lyst til at prøve kræfter som underviser på tidsbegrænset kontrakt eller Kirsten Elisabeth Bank, Mads Gorm Larsen, Ejgil Gaardbo Thomsen, Finn Byrgesen, Aarhus tekniske Skole Odense Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole, fratrådt LvA Seniorklub · Fastansatte undervisere, som vælger et karriereskifte fra håndværker- til underviserrollen. Søren Buchholtz, Thora Wind-Hansen, Chlaus Christian Skaarop, Poul Georg Jakobsen, Aarhus tekniske Skole Odense Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole, fratrådt EUC Sjælland, efterløn Ole Bak Andersen, Pernille Bjerre, Henrik Løkkegaard Sonne, Kirsten Bank, Aarhus tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole Svendborg Erhvervsskole, fratrådt Roskilde Tekniske Skole, orlov Du får ansvaret for planlægning og undervis- Læs mere om stillingerne på www.aats.dk Sølve Gudmundsen, Lennart Broch Rasmussen, Jarl Paulsen, Thyge Jakobsen, EUC Nord Bornholms Erhvervsskole EUC-Midt, orlov DTL’s Pensionistgruppe ning af elever på grundforløb, hovedforløb, eller kontakt: Allan Jensen, Michael Andersen, Claus Roth Nielsen, Ole Nørby Nielsen, præsentationsaktiviteter i/uden for skolen og Teamleder Kim Knudsen Vitus Bering Danmark Bornholms Erhvervsskole AMU Syd, fratrådt AMU Fyn, efterløn evt. efteruddannelse af faglærte svende. Sam- telefon: 72 50 52 07/25 26 62 07 Flemming Hjorth, Jens Richard Sand Pedersen, Bent Rysgaard Madsen, Bjarne Kargaard, Hans Knudsen Instituttet SIMAC Hotel- og Restaurantskolen, pension CEU Kolding, fratrådt men med dit team planlægges og gennemføres eller uddannelseschef Lars Skibdahl Claus Frøslund-Jensen, Flemming Jensen, Kristian Madsen, Johan Dyva Jensen, udvikling af læringsformer og pædagogik. telefon: 72 50 51 75/25 26 61 75. Den jydske Haandværkerskole Svendborg Erhvervsskole EUC Vest, fratrådt Roskilde Tekniske Skole, orlov Michael Dorph Jensen, Kaj Trans, Henning Lysgaae, Jan Caspersen, Københavns Tekniske Skole EUC Nordvest EUC-Midt, fratrådt EUC Nord, stadig ansat Du skal have en faglig uddannelse inden for Send din skriftlige ansøgning og CV enten pr. Boris Willems, Chra Ahmad, Thomas Kusiak, Bo Ingemann, tømrerfaget gerne suppleret med en relevant e-mail til personaleafd@aats.dk eller pr. post til Københavns Tekniske Skole SKT-Århus Holstebro Tekniske Skole, fratrådt Roskilde Tekniske Skole, stadig ansat videregående uddannelse samt minimum 5 års Aalborg tekniske skole, Personaleafdelingen, Kristine Ravn, Morten Fischer-Henriksen, Alex Bo Jensen, Niels Hansen, Københavns Tekniske Skole Vejle Tekniske Skole EUC Nordvest, fratrådt CEU Kolding, pension relevant erhvervserfaring. Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg. Niels Jakob Andersen, Gitte Hall, Husk at mærke ansøgningen MAO1407. EUC Lolland TEC, fratrådt Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2007. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest Jim Høgfeldt, Uddannelsescenter Herning, fratrådt Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. fredag den 8. Juni 2007 inden kl. 12.00. Elis Hoffmann, og 19. juni efter aftale. Københavns Tekniske Skole, fratrådt Døde Kay Büchmann, CPH West, fratrådt Mitzi Palmkvist Sønder, Birger Holmgren, Helene Altuncular, CPH WEST DTL’s Pensionistgruppe Dalum UddannelsesCenter, fratrådt Villy Espersen
  • 17. Nr. 6 juni 2007 Kommentar: Hvem har bolden?Af Jens Skovholmleder af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC 2Etnisk PISA dokumenterer, at hverken grundskolen eller ung-domsuddannelserne gør det godt nok over for tosprogede eleverDen nye PISA etnisk rapport siger, at om- riet i 2004. Det er problematisk, fordi detkring halvdelen af de tosprogede elever fortsat er skolen, der er den professionellei niende klasse ikke har en tilstrækkelig myndighed, som har ansvaret og initiativ-funktionel læsekompetence til, at de kan pligten. Ganske vist kan opgaven ikke ud-begå sig i samfundet. Det er et resultat, føres uafhængigt af forældreopbakningen,som har betydning for ungdomsuddannel- men det er skolen, der skal kunne tageserne, og som sender en alvorlig besked til udgangspunkt i den enkelte elev og sikre,grundskolen. Undersøgelsen omhandler at den enkelte får mest muligt ud af det.imidlertid også, hvilke faktorer der har Det er en faglig og pædagogisk opgave.indvirkning på de unges læsefærdighed. Retfærdigvis skal det nævnes, at rap-Og her er en af undersøgelsens helt cen- porten inddrager de lave forventningertrale sætninger: Det er således ikke først til eleverne, idet det tyder på, at indvan-og fremmest på skolerne, forklaringerne drereleverne ikke mødes med de sammepå de relativt svage læsekompetencer faglige krav som de øvrige elever. Ogblandt unge med anden etnisk baggrund specielt på skoler med høj koncentrationskal søges, men derimod i de grundlæg- af tosprogede elever kræves der muligvisgende træk i deres familie. mindre af eleverne. Men det ville kræve Rapporten identificerer de grundlæg- yderligere undersøgelser at finde til bundsgende forklaringer som forældrenes i det.og i særlig grad mødrenes uddannelse. På den måde har vi nu fået dokumente-Omkring 40 procent af mødrene til de ret noget, som vi vidste i forvejen. Og detunge med anden etnisk baggrund har er sådan set vigtigt nok, men også ærger-kun grundskoleuddannelse. En anden ligt, for på den måde er der ikke så mangeforklaring er den sociale og kulturelle nye handlingsanvisninger. Det drejerkommunikation i familierne, hvor især sig fortsat om, at det er vigtigt, at skolervariablen den kulturelle kommunikation – både grundskoler og i ungdomsuddan-er ti gange svagere for unge med anden nelserne – tager den fagligt pædagogiskeetnisk baggrund. Den er i øvrigt fundet opgave vedrørende tosprogede eleverved at spørge til, om der i hjemmene fore- alvorligt. Undersøgelsen dokumenterer,findes klassisk litteratur, digtsamlinger og at skolerne ikke gør det godt nok. Der erkunstværker! brug for styrkelse af dansk som andet- Det vil med andre ord sige, at det er sprog som et selvstændigt område og somhjemmene selv, der er skyld i, at de unge dimension i de øvrige fag. Der er brugikke har lært at læse. Skolen frikendes – til for en udvikling i retning af interkulturel Marianne Jørgensen, tlf. 35 25 66 18trods for at adskillige af dem ligger på et pædagogik og flerkulturelle skoler, somgennemsnit, der svarer til Brasiliens – idet giver etniske minoriteter identifikations-undersøgelsen også viser, at de unge og acceptmuligheder. Der er brug for, at Ændringer vedr. abonnementtrives i skolen og har det godt med deres danske skoler bliver mere internationale.lærere. Det siges så tit, men mulighederne for Maskinel Magasinpost Det er problematisk, at man har valgt internationalisering er lige for øjnene af ring venligst til DTL,denne synsvinkel, når man samtidig ved, os. Og så er der et kæmpestort efterud-at kun en lille andel af lærerne i folkesko- dannelsesbehov - ikke bare i grundskolen, 7000 Fredericia ID NR. 42162 Postbox 7777len er uddannet til at undervise tospro- men også i ungdomsuddannelserne.gede elever, og at mange lærere har lavere For vi bliver jo nødt til at give de unge Afsender:forventninger til de tosprogede unge. Det en anden chance!fremgår af den Evaluering af dansk somandetsprog i folkeskolen, som uc2 og Kleoudarbejdede for undervisningsministe-