Your SlideShare is downloading. ×
Metan og lattergas
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Metan og lattergas

443

Published on

LR11 - PP om Metan og Lattergas

LR11 - PP om Metan og Lattergas

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
443
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Metan og Lattergas
    Hvad er de, hvad problemet med disse gasser, hvordan status for udledningen fra landbruget er lige nu og hvad man kan gøre for at udbedre problemet.
  • 2. Hvor kommer det fra?
    Lattergas – Hvor kommer det fra?
    N2O
    Lattergas dannes hovedsageligt som
    mellemprodukt i det bakterielle kvælstofkredsløb fx. nede i jorden efter bonden har spredt gylle.
    Det kan ske ved omdannelse af:
    Ammoniak (NH3) Nitrat (NO3-)
    Eller
    Nitrit (NO2-) Frit kvælstof (N2)
  • 3. Lattergas – Hvorfor er det skidt for atmosfæren
    Den samlede stigning i atmosfærens koncentration af lattergas på grund af menneskeskabte udledninger er også relativt beskeden på ca. 17%. Alligevel er det vigtigt at reducere udledningerne, da lattergas har en lange levetid i atmosfæren,120 år. Lattergassens globale opvarmningspotentiale er omkring 296 gange større end CO2.
    N2O
    Så skadeligt er lattergas på ozonlaget i forhold til CO2
  • 4. Lattergas – hvad er status for udledningen her hjemme?
    Udledningen af lattergas fra dnask landbrug er faldet med 23% i perioden fra 1990 til 2007. Fladet skyldes især et reduceret kvæghold, og medfølgende mængde af gylle, men en uændret mælkeproduktion.
    Vedtagelsen af vandmiljøplanen har også været med til at øge vores kvælstofeffektivitet.
    N2O
    Vandmiljøplanen meget kort
    • Vandmiljøplan III løber frem til 2015 – med evalueringer i 2008 og 2011
    • Landbrugets overskud af fosfor skal halveres – reduktion på ca. 25% frem til 2009 og yderligere 25% frem til 2015
    • Udledningen af fosfor skal reduceres – der etableres 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer
    • Udvaskningen af kvælstof fra landbruget skal reduceres – med minimum 13% frem til 2015
    • Sårbar natur beskyttes – stop for udvidelse af husdyrbrug indenfor 180.000 ha nye beskyttelseszoner
    • Vandmiljøplan III forskningsprogram – 155 mio. kr.
    • Styrkelse af økologien – 200 mio. kr.
    • Gyllehandlingsplan – skærpede afstandskrav
    • Forsøgsprojekter – med balancemodelle
  • 5. Metan – Hvor kommer det fra?
    25% af Englands og næsten 50% af Skotlands årlige metanudledning stammer fra husdyr, hver ko producerer ca. 400 liter metan om dagen!
    Kilde - http://www.dmi.dk/dmi/prutter_oeger_drivhuseffekten
    Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under helt iltfrie forhold, som man bla. Finder i dyrs fordøjelsessystem og i permanent vandmættede miljøer som fx rismarker , gylletankeeller smupe.
  • 6. Metan - Hvorfor er det skidt for atmosfæren
    CH4
    Metan er i dag den næst vigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser. Metan har bidraget med ca. 20% af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. 
    Metans virkning på ozonlaget er 23
    gange større end CO2.
    Metans virkning på ozonlaget i forhold til CO2 og lattergas
    Koncentrationen af CH4 var 1774 ppb (parts pr. billion) i 2005, hvilket ligger langt udenfor det naturlige interval 320 til 790 ppm (parts pr. Million)
  • 7. Metan – hvad er status for udledningen her hjemme?
    Det samlede udslip af metan er faldet siden 1990’erne, ved optimering af fodringen af bla. køer, samt en avl efter køer med højere udbytte både i kød og mælk.
    Vi er herhjemme i gang med bla. at opfører verdens største bioanlæg ved Holstebro, som skulle kunne tage 500.000 ton gylle årligt, 30.000 ton slagteri- og mejeriaffald foruden organisk husholdningsaffald og spildevandsslam. Hvilket er en god tendens for at nedbringe drivhusgas udslip fra dansk landbrug
    Et højt indhold af letforgærbare kulhydrater (sukker og stivelse) giver lav metanproduktion, hvorimod et højt indhold af fiber (træstof, cellulose) stimulerer metanproduktionen gennem påvirkning af forgæringsmønstret.
    CH4

×